Psykiatrisk Center Glostrup: Psykolog søges til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 2 psykologer til vores team for ADHD og autisme, da vi siger ”på gensyn” til to gode medarbejderere, der skal prøve kræfter med andre patientgrupper i RHP. Dine primære opgaver vil være med hovedvægt på autisme udredning.

Velkommen inden for hos ADHD og autisme team

I teamet for ADHD og Autisme udreder vi patienter for opmærksomhedsforstyrrelse samt autisme, både i hovedfunktion samt i regionsfunktion. Vi har specialiseret viden indenfor dette område og er det eneste ambulatorium med regionsfunktion for disse lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Du bliver en del af et team, som er tværfagligt sammensat. Aktuelt er vi ca. 38 medarbejderere.

Vi er et team, der igennem den seneste årrække har ekspanderet i antal patienthenvisninger, og dermed har haft behov for tiltagende flere kollegaer. Aktuelt søger vi endnu en psykolog til vores team. Du vil indgå i et team, der har travlt både hvad angår klinisk arbejde og udviklingsprojekter, hvilket er grunden til at vi har brug for flere kollegaer.

Hvordan vil din hverdag se ud?

Som psykolog i teamet vil en stor del af dit daglige arbejde bestå af udredning af vores patienter, henvist med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme.

Du vil lave indledende vurdering for begge af vores primære diagnoser, herunder brug af diagnostisk interview, med efterfølgende fremlæggelse på fælleskonference, hvor diagnose og plan lægges i samarbejde med teamet.

Ambulatoriet tilbyder individuel psykoedukation for vore autisme patienter. Vi har et ønske om, at du vil være interesseret i at varetage en del af disse forløb, men udredning vil være den største del af dit arbejde. Det er derfor en fordel, at du trives med udredning og en klar fordel, hvis du har bred klinisk erfaring, da differentiel diagnostik er en del af arbejdet.

Her er et lille udpluk af, hvad vi tilbyder…

  • En dynamisk arbejdsplads i udvikling, med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere i psykoterapeutisk ambulatorium.
  • Du får introduktion til specialet og en mentor ordning efter dine behov. Vi har igennem årene modtaget mange nye kollegaer grundet opnormeringer som nu, vi er derfor gode til introduktion og får at vide at vi gør det godt.
  • Et team med et godt arbejdsmiljø, hvor trivslen og omsorgen for hinanden er stor.
  • Vi har fleksibel mødetid og høj grad af indflydelse på egen ugeplan og mødetid.
Vi ønsker

Du er psykolog med erfaring i psykiatri, samt viden om og lyst til at arbejde med opmærksomhedsforstyrrelse og autisme. Derudover ønsker vi at du:

  • Har gode samarbejdsevner og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver.
  • Har evne og nysgerrighed til at arbejde med komplekse forløb, da vi modtager pt. i hovedfunktion og regionsfunktion.
  • Har gerne erfaring fra ambulatorium, med kendskab til pakkeforløb.
  • Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring og viden om ADHD og autisme, men ikke et krav da grundig introduktion vil finde sted. Samlet voksen psykiatrisk erfaring vil være en fordel. Vi har ligeledes gode erfaringer med kollegaer, der kommer fra BUC, hvorfor vi meget gerne ser en kandidat med erfaring fra børne- og unge psykiatrisk regi.
Da vi har mange faggrupper ansat er det vigtigt at du har lyst til at samarbejde tværfagligt med mange forskellige personalegrupper og at du prioriterer teamets arbejdsmiljø højt.

Om Psykoterapeutisk Ambulatorium
Psykoterapeutisk ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Ambulatoriet består af 4 teams med to teamledere og en fælles ledende overlæge. Ambulatoriet består samlet set af ca. 70 medarbejdere. Et team varetager behandlingen af angst, depression og bipolar lidelse, et andet team varetager behandlingen af personlighedsforstyrrelse og PTSD, et team varetager nyoprettet funktion med etablering af KAG bipolar F-act pt. og endeligt har vi teamet der varetager udredning og behandling af ADHD og autisme. Vi modtager patienter fra Central Visitationen til pakkeforløb.

Vi har behandlere, der koncentrerer sig primært om arbejdet med én patientgruppe, og andre behandlere, der har arbejdsopgaver på tværs af teams, dette afhængigt af behandlerens kompetencer og interesser, samt afhængigt af ambulatoriets aktuelle kapacitet. Alle behandlere har en fast tilknytning til et team. Du vil blive ansat i team for ADHD og autisme, hvor dine primære opgaver vil være forankret, med hovedvægt på autisme udredning.


Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er vagt- og weekendfri. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Ansættelsestidspunkt: 1.10.2023 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning senest søndag den 24. sep. 2023. Søg via linket på siden.

Vi planlægger ansættelsessamtaler onsdag den 27. sep. formiddag.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Nina Ginnerup, e-mail: nina.ginnerup@regionh.dk, tlf. 38640931.

Du kan også læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej 29, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251469&DepartmentId=14304&MediaId=4950&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904938

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet