BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til at gøre den danske jernbane endnu bedre? Vi søger en ny kollega til at understøtte gevinstrealiseringen af Signalprogrammet i Banedanmark.
Investeringen i Danmarks nye Signalsystemer åbner op for en lang række af muligheder for at drive jernbane mere effektivt og kundeorienteret - og understøtter direkte, at vi kan indfri ambitionerne i Banedanmarks strategi, en attraktiv, grøn jernbane.
De nye signalsystemer implementeres over en årrække og medfører store forandringer både i Banedanmark og hos togoperatørerne. Der er tale om en totaludskiftning af alle signaler på det danske jernbanenet, således at alle de gamle signaler der på nuværende tidspunkt styres manuelt, udskiftes til et nyt topmoderne digitalt signalsystem
Gevinstrealisering og forandringsledelse
Totaludskiftningen indebærer også transformation af en it-driftsorganisation, samt en centraliseret, optimeret og intelligent trafikstyring baseret på avanceret datastyret trafikplanlægning.
Vi søger en forretningsprojektleder, som vil stå i spidsen for at sikre at gevinster, i forbindelse med implementeringen af det nye signalsystem, bliver identificeret, prioriteret og høstet så tidligt som muligt. Det sker i tæt samarbejde med Banedanmarks driftsorganisation og med leveranceprojekterne i Signalprogrammet. Samtidig skal gevinstrealiseringen dokumenteres, der skal følges op og rapporteres.
Projektet er fortsat i gang med at blive konceptudviklet, og du får derfor mulighed for at sætte dit præg på projektet, i takt med at det modnes. Det skal understøtte Banedanmark i den forandringsledelse, som skal til for at realisere de ønskede gevinster af Signalprogrammet. Derfor har vi behov for en, der kan koble viden om forretningens kerneleverancer, processer og organisation sammen med viden om, og formidling af Signalprogrammets leverancer og blue print for implementeringen.
Du kommer til at planlægge og facilitere workshops med mange interessenter, hvorfor du skal trives med en bred kontaktflade og have flair for at tilpasse din kommunikation til mange forskellige faggrupper.
Erfaren og relations skabende projektlede
Du har muligvis en baggrund som akademiker, men dette er ikke et krav. Vi forestiller os dog, at du har uddannelse og praktisk erfaring inden for discipliner som forretningsudvikling, program- og projektledelse og gevinstrealisering. Meget gerne fra en større teknisk organisation.
Viden om og/eller certificering inden for ITEL vil være en fordel.
For at varetage rollen med succes er det en forudsætning, at du er god til at skabe relationer, sikre den gode dialog og er fleksibel og diplomatisk i din tilgang til dine omgivelser. I den forbindelse formår du at tænke og handle strategisk og pragmatisk i krydsfeltet mellem projekt og drift. Du begår dig desuden nemt på både dansk og engelsk - på skrift og i tale.
Som person ser du muligheder frem for begrænsninger. Er nysgerrig af natur og har et personligt drive, der smitter af på dine omgivelser. Du kan godt lideudfordringer og går systematisk og struktureret til værks. Samtidig med at du har fokus på, og drives af gevinstrealisering.
Din nye arbejdsplads er Banedanmarks nye hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet. Vi har et solidt fagligt miljø, hvor vi har let til smil og møder opgaverne og hinanden med godt humør og gå på mod. Vi håber, at du har et smil og godt humør med i bagagen, for det har vi andre.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, bedes du kontakte Signaldirektør Janus Steen Møller. Send os din ansøgning og CV så hurtigt som muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til løbende interviews.
For at søge stillingen skal du klikke på boksen "Søg stillingen" og følge vejledningen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192394&DepartmentId=22199&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843482