Senior projektleder til anlægsprogrammer og strøm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Banedanmark er i gang med en historisk udbygning af jernbanen. Med Infrastrukturplan 2035 – regeringens vision for en grøn og bæredygtig bane, som binder Danmark bedre sammen – er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen.

Vi søger derfor en senior projektleder til at tage styringen på projekter i vores portefølje af fornyelses- og anlægsprojekter. Som projektleder i Anlægsprogrammer & Strøm skal du begå dig i krydsfeltet mellem interne specialister i Banedanmark, eksterne leverandører, højt specialiserede samarbejdspartnere, jurister, brugere og borgere.

Du bliver en del af sektionen Styring & Support. Organisationen er i vækst, og nu har du mulighed for at komme med på holdet. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med mulighed for personlig udvikling og sparring med gode kollegaer. Vi lægger vægt på en empatisk tilgang til hinanden og en positiv, løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Vi giver gode muligheder for balance mellem arbejdsliv og privatliv, bl.a. med mulighed for hjemmearbejde.

Du har solid projekterfaring og en god teknisk forståelse

Som senior projektleder har du solid erfaring, gerne indenfor jernbanebranchen i et projektorienteret miljø. Du har et indgående kendskab til jernbanesikkerhed, kontraktstyring og krav samt planlægning og koordinering af komplekse anlægsprojekter.

De arbejdsområder og opgaver du skal håndtere, er bl.a. følgende:

  • Koordinering og gennemførelse af sporprojekter
  • Håndtering af kontraktstyring, samt sikre overholdelse af arbejdsmiljøregler
  • Sikre opretholdelse af jernbanesikkerheden samt minimering af trafikale påvirkninger
  • Håndtering af logistik i forbindelse med sporombygning og spornybygning
  • Varemodtagelse ifm. bygherreleverancer
  • Håndtering af dokumentation relateret til Kvalitet & Sikkerhed
  • Kendskab til relevante sportekniske normer
Selvkørende og energisk projektleder med evne til at skabe gode relationer

Som person er du selvkørende, energisk og vedholdende over for alle interne og eksterne interessenter. Herudover besidder du evnen til at skabe gode og vedholdende samarbejdsrelationer.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt ledelsessupporter Julie Chadefaux. Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søge stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192433&DepartmentId=22201&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857621

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet