BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du skarp til administration, og vil du være med til at give vores brugere service i topklasse og den bedste oplevelse? Så får du her et spændende barselsvikariat som Servicekoordinator i Kulturhusene i Høje-Taastrup.
Kulturhusene huser et rigt foreningsliv, stor konference- og kursusaktivitet og mere end 400 årlige kulturelle arrangementer, som foregår i vores tre kulturhuse samt Taastrup Teater & Musikhus, der er Høje-Taastrups professionelle venue.
Du er med til at sikre serviceniveauet og har øje for at optimere den daglige drift. Du kommer til at stå for det administrative arbejde i bookingprocesser fra start til slut, herunder sørge for bemanding, booking af vores lokaler og sale, bestilling og koordinering af forplejning og timelønnede til kurser og arrangementer.
Du er detaljeorienteret og god til at koordinere arbejdsopgaver, som du tilgår hjælpsomt og med et smil. Vi håber du er struktureret og kan yde en formidabel service over for vores brugere og gæster både personligt, telefonisk og skriftligt.
Du bliver kontaktperson for vores ca. 20 timelønnede. Udover de timelønnede får du 4 kollegaer der til sammen drifter vores 3 cafeer, bookingkontor og baren i Taastrup Teater & Musikhus. Du vil også få et tæt samarbejde med vores øvrige teams i organisationen: Teknisk service, Event & markedsføring samt kollegaer på bibliotekerne.
Vi ønsker en kollega, der er struktureret og stærk administrativt. Du er ikke afskrækket af at benytte digitale systemer i dit arbejde, og så er du en person, der er social og får høj energi af at være i kontakt med mennesker.
Det er bestemt et plus, hvis du har dokumenteret erfaring med booking- og vagtplanlægningssystemer.
Ansøgningsfristen er torsdag den 15. juni 2023
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25.
Send CV, ansøgning og andet relevant via kommunens rekrutteringssystem.
Praktiske oplysninger
Jobbet er 37 timer om ugen, hvor der vil være aften- og weekendarbejde et par gange om måneden.
Ansættelsen er et barselsvikariat i perioden 1. august 2023 til 31. maj 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte salg- og serviceleder Charlotte Minor Larsen på tlf. 23 30 81 59.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/servicekoordinator-til-kulturen-i-hoje-taastrup-barselsvikariat/j81f7g/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833033