BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- vær med til at skabe et liv i bevægelse
Trives du med mange kontaktpunkter både internt og eksternt? Og har du en god logistisk sans og administrative evner? Så er du måske vores nye kollega!
Som servicekoordinator i Sahva er du med til at sikre et effektivt flow af produkter og administrativ håndtering af vores mange kunder i tæt samarbejde med vores behandlere i afdelingen "Fodtøj & Indlæg".
Du kan se frem til en varieret hverdag med mange kontaktpunkter til kunder og kollegaer på tværs af Sahva. Her bliver du en del af en lille sammentømret enhed på i alt tre hjælpsomme og engagerede kollegaer.
Der er tale om et vikariat, der løber indtil d. 7. februar 2024 med opstart hurtigst muligt. Stillingen er på fuldtid.
Din hverdag i jobbet
Du får din faste gang i vores produktion i Priorparken 860, 2605 Brøndby, hvor du:
- Modtager, klargør og pakker produkter, som sendes mellem vores klinikker og værksted
- Løser administrative opgaver som ordrebehandling og færdigmelding af produkter, der har været til reparation
- Er i telefonisk kontakt med kunder og kommuner, når du fx om booker kundetider ved sygdom og andre henvendelser.
Derudover bidrager du aktivt til et velfungerende samarbejde internt i Sahva.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, som:
- har erfaring med kundeservice og administrative opgaver, gerne ordrebehandling og praktisk håndtering af varer
- har flair for logistik
- er rutineret bruger af Outlook og meget gerne erfaren bruger af ERP-systemer. Vi bruger C5, så kan du det i forvejen, vil det være en stor fordel.
Som person er du en imødekommende teamplayer, der arbejder struktureret med en fast og samtidig serviceminded tilgang til opgaverne.
Hvad tilbyder vi?
Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.
Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel.
Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.
Interesseret?
Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV senest d. 19. november 2023. Du behøver ikke at skrive en ansøgning, men du må gerne uddybe din motivation i dit CV.
Vi inviterer løbende egnede kandidater til en personlig samtale, og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Klinikchef, Mette Lise Lauritsen på telefon 2880 7028.
Se mere på vores ansøgersite: https://sahva.ofir.com
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d0c8cc28)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sahva A/S, Nykær, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939196