Vil du være en del af Bravidas udvikling? Vil du skabe værdi for vores medarbejdere og kunder ved at sikre en god og effektiv hverdag? Har du en teknisk baggrund og erfaring med sprinklerservice? Så er denne stilling skabt til dig!
I sprinklerafdelingen i Brøndby er vi et team af dygtige og engagerede kollegaer med høj faglig stolthed. Vi håndterer alle typer af sprinklerservice med markedets bredeste vifte af kompetencer. Vores tekniske viden er både bred og dyb, og vi videreudvikler og vedligeholder den løbende for at yde den bedste service til vores kunder. Kom og vær en del af vores dedikerede hold i denne nyoprettede stilling, som er skabt på grund af vores vedvarende vækst, hvor du kan sætte dit præg på Bravidas spændende udvikling!
Til dagligt skal du bringe al din ekspertise og erfaring i spil, da vores hverdag i høj grad koordineres af vores kunder og deres behov. Du har stor frihed i din planlægning, som kan udfordres af akutte opgaver, hvor du sikrer bemanding. Du kan se frem til at arbejde med kompetente kollegaer, som står klar til at bakke op og hjælpe, hvilket sammen med kunderne giver en stor kontaktflade i dagligdagen. Som serviceleder får du det overordnede ansvar, hvilket omfatter det økonomiske, tekniske og personalemæssige aspekter af vores serviceopgaver og årlige eftersyn.
Vi sætter en ære i at levere høj kvalitet og skabe motivation for vores kunder. Som serviceleder vil du fokusere på at tilrettelægge arbejdet effektivt, så både medarbejdere trives og kunder er tilfredse. Du vil blive en del af et team bestående af en servicekoordinator, en serviceleder og en servicechef i Øst, og du vil have tæt sparring med resten af det landsdækkende setup i Vest.
Med reference til servicechefen for sprinklerafdelingen i Sprinkler Service Øst vil dine arbejdsopgaver omfatte:
- God og effektiv ledelse af dine serviceteknikere
- Teknisk support ved daglige akutte serviceopgaver
- Planlægning af årlige eftersyn, servicering og mersalg hos nye og eksisterende kunder
- Drift og vedligeholdelse i samarbejde med kunder
- Planlægning og overholdelse af budgetter og kontrakter
- Projektstyring og projektledelse af mindre nye opgaver og renoveringsopgaver
- Deltagelse i udarbejdelse og beregning af tilbud og mersalg til kunder.
Hvem er du?
Tøv ikke med at søge, hvis bare du kan se dig selv i nogle af nedenstående punkter:
- Stærk sprinklerteknisk baggrund og gerne have erfaring med serviceledelse i installationsbranchen
- Klar og tydelig kommunikation som leder, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- Værdsætter udvikling og sikrer, at både du og dine medarbejdere lærer nyt
- Du er udadvendt, selvkørende, proaktiv og samarbejdsorienteret
- Har naturlig struktur og detaljefokus med et godt overblik
- Er en dygtig købmand med økonomisk sans
- Trives i et uhøjtideligt miljø med højt til loftet, faglighed og kunder i fokus
Vi tilbyder:
Et spændende, alsidigt og ansvarsfuldt job hos en af Nordens bedst etablerede leverandører af tekniske installations- og serviceydelser. Du indgår i et godt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et team af andre dygtige og engagerede medarbejdere. Du får en afvekslende og selvstændig dagligdag i en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor du løbende er i dialog med ledelsen og dine kollegaer. Desuden kan vi tilbyde en attraktiv løn- og pensionsordning samt sundhedsforsikring.
Interesseret?
Lyder dette, som noget for dig? Så upload din ansøgning og CV på Bravidas hjemmeside. Tiltrædelse sker hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtaler. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte servicechef Gert Henningsen på 2525 1183 eller afdelingschef Morten Niemann på tlf. 2525 2238.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=df5e7c26)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bravida Danmark A/S, Park Allé, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142531