"Socialfaglig koordinator - Skab en forskel for udsatte børn og unge i Brøndby Kommune"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for faglig ledelse inden for området med udsatte børn og unge, så er det måske dig, vi mangler. 

Børn, Unge og Familier i Brøndby Kommune søger lige nu en fagligt dygtig, engageret og initiativrig socialfaglig koordinator til Børn, Unge og familier. Du vil blive en del af en samlet ledelse, der består af 1 chef, 2 afdelingsledere, på sigt 3, og en faglig koordinator for handicapteamet.

Børn, Unge og Familier er en myndighedsafdeling, der fysisk er placeret på Brøndby Rådhus. Afdelingen er organiseret i tre socialfaglige grupper, en anbringelsesgruppe, et børnehandicapteam og en modtagelse.

Brøndby kommune har en række interne støttende indsatser, som udbydes af Unge- og Familieteamet, herunder familiebehandling, kontaktperson, psykologsamtaler, udarbejdelse af børnepsykologiske undersøgelse, støtte til samvær samt indsatser efter §28 i barnets lov såsom BOX, vredeshåndtering mv. Vi har ligeledes mulighed for anbringelse på eget børne- og ungehjem i Dyringparken samt støtteophold gennem egen aflastningsinstitution, Gillesager.

Børn, Unge og Familier har høje faglige ambitioner. En forudsætning for at indfri de ambitioner er først og fremmest et højt fagligt niveau hos vores medarbejdere. Derudover er det afgørende, at vi har gode relationer til hinanden, og vi vægter derfor en samarbejdende, åben og tillidsfuld tilgang højt.

Børn, Unge og Familier lægger vægt på at inddrage børn, unge og deres forældre i behandlingen af deres sag, og arbejder målrettet på at skabe et stærkt fagligt fællesskab og et positivt arbejdsmiljø. Vi arbejder med barnet i fokus ud fra ICS metoden (Integrated Children´s System), den løsningsfokuserede tilgang og med DUBU (Digitalisering Udsatte Børn & Unge).

Børn, Unge og Familier er forankret sammen med PPR, KUI, SSP og Ungeenheden, under samme chef, og har i det daglige et tæt samarbejde med skoler, dagtilbud og sundhedspleje som organisatorisk er placeret i samme forvaltning.

Dine ansvarsområder

Som socialfaglig koordinator i Børn, Unge og Familier i Brøndby Kommune vil dine ansvarsområder være at understøtte den faglige udvikling i afdelingen, herunder at varetage den daglige faglige sparring med Børne- og ungerådgiverne, deltage i møder med borgere, varetage faglig sparring på faggruppemøder, lave sags gennemgange med Børne- og ungerådgiverne, være tovholder for vores nye KIT forløb, et tværfagligt samarbejde med psykiatrien, der starter til årsskiftet, og deltagelse i andre spændende tværfaglige fora.

Som socialfaglig koordinator er du også med til at understøtte den socialfaglige sparring ind i handicapteamet, da vi har flere sager der går på tværs af de forskellige teams. 

Personaleledelsen varetages af afdelingslederne og vil således ikke være en del af opgaven- 

Ledelsesteam 

Du vil indgå i et ledelsesteam som aktuelt består af 2 afdelingsledere, og en faglig koordinator for handicapteamet. Når den 3. afdelingsleder kommer retur for barsel, kan der ske en anden fordeling af nogle arbejdsopgaver. 

Den konkrete fordeling af opgaver aftaler vi nærmere med afsæt i dine erfaringer og kompetencer.  

Vi tilbyder

  • En spændende fuldtidsstilling, med fagligt ansvar 
  • En samlet stærk og engageret ledelse
  • Engagerede og fagligt dygtige medarbejdere
  • En god arbejdsplads, hvor vi er i gang med en god udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alvor og latter

Vi forventer

  • Du enten har erfaring med rollen som leder eller koordinator i arbejdet med udsatte familier, eller har mange års erfaring som Børne- og ungerådgiver, med ønsket om at få ledelsesmæssigt fagligt ansvar. 
  • Du har en åben og anerkendende tilgang i din ledelsesstil
  • Du står sikkert i din faglighed og kan håndtere komplekse og pressede situationer med ro og overblik
  • Du har økonomisk flair og ansvarlighed
  • Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • Du har et positivt menneskesyn, et sikkert kompas og en høj etisk standard
  • Du har en stærk faglighed og kan give sparring og bidrage med nye perspektiver og løsningsmuligheder 
  • Du kan agere selvstændigt og identificere, hvor der er potentiale for udvikling 
  • Du har stærke relationelle kompetencer og kan understøtte opgaven med at sikre det bedste samarbejde omkring barnet eller den unge. 

Hvem er vi?

Under en vision om at skabe stærkere, sundere og mere bæredygtige fællesskaber i Brøndby har Kommunalbestyrelsen vedtaget fem fokusområder, som får et ekstra fokus frem mod 2030. I Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen arbejder vi målrettet med at realisere Kommunalbestyrelsens vision ved at løfte opgaverne i fællesskab og arbejde tværfagligt med opgaverne, så vi kan skabe sammenhæng og gode udviklingsvilkår for kommunens borgere. Vores arbejdsplads er præget af godt humør, højt til loftet og et uformelt arbejdsmiljø. Som person skal du have lyst til at indgå i og bidrage til dette og have lyst og vilje til at indgå i et tværgående samarbejde på tværs af fagområderne.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i stillingen, kan du læse mere om Brøndby Kommune på vores hjemmeside. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Børn, Unge og Forebyggelse Michael Thomsen på 2120 3413.

Løn og ansættelsesvilkår :
Aflønning sker efter gældende overenskomst og konkret forhandling med forhandlingsberettigede organisation. 

Ansøgningsfrist og tidsplan: 

Der er ansøgningsfrist den 24. juni 2024 kl. 12.00. 

Første samtalen forventes afholdt den 26. juni 2024 og eventuel anden samtale den 27. juni 2024. Hvis du bliver inviteret til anden samtale vil du blive præsenteret for en konkret case. 

Ansættelse hurtigst muligt og gerne senest pr. 1. august 2024.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Park Allé 160, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet