På Psykiatrisk Center Glostrup søger vi dig til en fast stilling i primært aften- og nattevagter. Har du lyst til at arbejde med psykisk sårbare mennesker på afsnit 801 og være med til at udvikle og bidrage med din faglighed? Så læs med her!
At være ny på 801 – En ny kollegas erfaringer
”Fra første dag blev jeg taget rigtig godt imod, og jeg har oplevet, at der er plads til mig som ny kollega. Det betyder meget, at de refleksioner og erfaringer, jeg har med mig bliver taget godt imod og anvendt i hverdagen. Vi har mange gode faglige snakke, og jeg sætter stor pris på, at vi i fællesskab tager ansvar for plejen.”
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af plejepersonalet og dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at bestå af følgende:
- Du bliver kontaktperson og medansvarlig for udvalgte patientforløb.
- Du vil sikre, at pædagogiske tilgange støtter patienternes udvikling og trivsel.
- Du deltager i behandlersamtaler, pårørendesamtaler og netværksmøder.
- Du samarbejder med patienten om at afdække dennes interesser, ressourcer og muligheder for at indgå i aktiviteter på forskellige niveauer, såvel indenfor som udenfor afsnittet.
Vi favner bredt og din trivsel er i fokus!
Her modtager vi patienter, der har forskellige psykiatriske diagnoser og vi arbejder med en recovery-orienteret tilgang, som indebærer maksimal patientinvolvering.
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe, som er omsorgsfulde og har patientens autonomi i fokus. På afsnittet har vi stort fokus på forebyggelse af tvang og arbejder ud fra mindste middels princippet, da vi ved at det giver det bedste samarbejde i behandlingsforløbet for den enkelte patient.
"Der er højt til loftet, og vi strækker os langt for at imødekomme de behov og ønsker som patienterne har. Vi prøver gerne de forskellige muligheder af, som vi og patienterne har til rådighed i afsnittet. Det kan være alt lige fra sansestimulation eller en tur i skoven” – Dine kommende kollega fra afsnit 801.
På afsnittet har vi stort fokus på din trivsel og sikkerhed og vi vægter dine ressourcer og kompetencer højt. For os er det vigtigt, at du oplever balance imellem dit arbejds- og privatliv.
Derfor skal du søge jobbet hos os!
Hvis du ønsker en arbejdsplads, hvor der både er plads til humor og høj faglighed. For os er det helt centralt, at der er et godt arbejdsmiljø og at du synes det er rart at komme på arbejde. Vi tror nemlig på, at det smitter af på vores miljø og på behandlingen af vores patienter.
I vores team driver udvikling og udveksling det daglige arbejde. Der opleves tryghed til frit at kunne udtrykke faglig tvivl og blive klogere i fællesskab.
Derudover får du:
- Mentorordning det første år og introduktionsprogram skræddersyet til dig. Du får et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
- Omstillingsparate og medinddragende ledere. Vi er nysgerrige på vores medarbejders observationer og forslag til ændringer, og vi inddrager medarbejderne i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange.
Du er uddannet socialpædagog, og har erfaring indenfor socialpsykiatrien. Du ønsker måske nye pædagogiske udfordringer, og god tid til at danne relationer til patienterne. Og så ønsker du et arbejde, hvor fokus er på aktiviteter med patienterne og et godt kollegialt miljø.
Du er klar til at være med til at sætte dagsorden, samt danne ramme for funktionen – du hviler i din faglighed, og kan formidle din viden til dine tværfaglige kolleger.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på fuld tid med primært aften- og nattevagter.
Intensivt afsnit 801 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er du vores nye kollega?
Søg allerede i dag via linket her på siden.
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Seewaldsen på tlf. 38645604 eller assisterende afsnitsleder Dina Møller på telefon 23 66 88 14.
Ansøgningsfristen er den 3. december 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at holde løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/502cc559-44bc-4b1d-88e5-212b20b0af5d