Socialpædagog søges til psykiatrisk center Glostrup for udvikling og patientrelationer

dato

På Psykiatrisk Center Glostrup søger vi dig til at fuldende vores team af dygtige og engagerede kolleger. Har du lyst til at arbejde med psykisk sårbare mennesker på afsnit 801 og være med til at udvikle og bidrage med din faglighed? Så læs med her!


Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af plejepersonalet og dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at bestå af følgende:

  • Du bliver kontaktperson og medansvarlig for udvalgte patientforløb.
  • Du vil sikre, at pædagogiske tilgange støtter patienternes udvikling og trivsel.
  • Du deltager i behandlersamtaler, pårørendesamtaler og netværksmøder.
  • Du samarbejder med patienten om at afdække dennes interesser, ressourcer og muligheder for at indgå i aktiviteter på forskellige niveauer, såvel indenfor som udenfor afsnittet.
Dertil bliver dit fokusområde at anvende afsnittets miljø som middel til læring og træning af sociale færdigheder i forbindelse med f.eks. eksponering, relations dannelse og aktiviteter.


Vi favner bredt og din trivsel er i fokus!

Her modtager vi patienter, der har forskellige psykiatriske diagnoser og vi arbejder med en recovery-orienteret tilgang, som indebærer maksimal patientinvolvering.

Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe, som er omsorgsfulde og har patientens autonomi i fokus. På afsnittet har vi stort fokus på forebyggelse af tvang og arbejder ud fra mindste middels princippet, da vi ved at det giver det bedste samarbejde i behandlingsforløbet for den enkelte patient.

"Der er højt til loftet, og vi strækker os langt for at imødekomme de behov og ønsker som patienterne har. Vi prøver gerne de forskellige muligheder af, som vi og patienterne har til rådighed i afsnittet. Det kan være alt lige fra sansestimulation eller en tur i skoven” – Dine kommende kollega fra afsnit 801.

På afsnittet har vi stort fokus på din trivsel og sikkerhed og vi vægter dine ressourcer og kompetencer højt. For os er det vigtigt, at du oplever balance imellem dit arbejds- og privatliv.

Hør lidt fra afsnittets ledelsespar - Deres vision for afsnittet er;

”For os er det vigtigt at alle patienter der kommer ind ad døren, oplever at blive taget godt imod og føler sig trygge og inddraget. Dette opnår vi ved nærvær, anerkendelse og tydelighed i vores ledelse, hvor vi som ledere prioriterer at deltage i eks. det kliniske arbejde, supervision og sociale arrangementer.”


Derfor skal du søge jobbet hos os!

Hvis du ønsker en arbejdsplads, hvor der både er plads til humor og høj faglighed. For os er det helt centralt, at der er et godt arbejdsmiljø og at du synes det er rart at komme på arbejde. Vi tror nemlig på, at det smitter af på vores miljø og på behandlingen af vores patienter.

I vores team driver udvikling og udveksling det daglige arbejde. Der opleves tryghed til frit at kunne udtrykke faglig tvivl og blive klogere i fællesskab.

Derudover får du:

  • Mentorordning det første år og introduktionsprogram skræddersyet til dig. Du får et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Omstillingsparate og medinddragende ledere. Vi er nysgerrige på vores medarbejders observationer og forslag til ændringer, og vi inddrager medarbejderne i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet socialpædagog, og har erfaring indenfor socialpsykiatrien. Du ønsker måske nye pædagogiske udfordringer, og god tid til at danne relationer til patienterne. Og så ønsker du et arbejde, hvor fokus er på aktiviteter med patienterne og et godt kollegialt miljø.

Du er klar til at være med til at sætte dagsorden, samt danne ramme for funktionen – du hviler i din faglighed, og kan formidle din viden til dine tværfaglige kolleger.


Dine løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter.

Intensivt afsnit 801 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.


Er du vores nye kollega?

Søg allerede i dag via linket her på siden.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Seewaldsen på tlf. 38645604 eller Sebastian Mygind Juul på tlf. 38645800.

Ansøgningsfristen er den 12. marts 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at holde løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/70010cec-fcba-453d-aceb-473696315acc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet