SOSU-assistent - vil du også helst arbejde om aftenen? Ældrecentret Nygårds Plads - Brøndby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SOSU-assistent – vil du også helst arbejde om aftenen? 

”Når beboerne lyser op, fordi jeg kommer, eller når jeg føler, at jeg har gjort en forskel, fordi en borger har rykket sig. Så har det været en god dag. Og så kan jeg virkelig også godt lide den ro, der er om aftenen.”  

Det fortæller Mona, der er en af vores SOSU-assistenter. Har du det også sådan? 

Velkommen til Ældrecentret Nygårds Plads

Dit nye arbejdssted bliver på det flotte Ældrecentre Nygårds Plads - www.brondby.dk/nygaardsplads 

Vi er delt op i 3 afdelinger fordelt på flere etager samt på vores flexpladser. Du bliver en del af afdeling 2, hvor vi har 34 beboere, og du får 4 kolleger. 

Du vil møde både nyuddannede sygeplejersker, SSA’er og SSH´er med mange års erfaring. Men fælles er, at alle hjælper og bakker hinanden op. 

”Vi er alle sammen på og hjælper hinanden på tværs af faggrupper. Det synes jeg virkelig, vi er gode til, fortæller Susan, der er en af vores erfarne SSA’ere. 

Få en grundig intro

Når du starter, kommer du gennem et grundigt onboarding forløb. Det bliver selvfølgelig tilrettelagt efter hvad du allerede har i rygsækken, men det kan bl.a. indeholde undervisning omkring demens, patientsikkerhed og NEXUS, ligesom du også får en mentor tilknyttet.

”Det er den bedste intro, jeg nogensinde har fået. Selvom jeg har erfaring, så er det et nyt sted, og man gør tingene på en anden måde,” fortæller en af vores sygeplejersker, Dea.

Sådan er dine arbejdstider

Som aftenvagt er dine arbejdstider fra kl. 15 til 23 med overlap mellem både dag- og nattevagt, og vi arbejder 5-2, mandag/tirsdag, med vagt hver 2. weekend i ulige uger. 

Din nye hverdag 

Når du møder kl. 15 med dine kolleger, starter I med en overlevering fra dagvagterne. Derefter lægger I en plan for aftenen, og måske er der noget fra dagen før, der lige skal vendes. Der er desuden triage både eftermiddag og aften.

Men størstedelen af tiden går med beboerne, hvor du:

  • giver medicin 
  • gør klar til aftensmad
  • hygger om beboerne og måske laver lidt let træning med dem 
  • sørger for den personlige pleje. 

På afdelingerne er vi delt op i mindre grupper, men vi har en rotationsordning, der gør, at du lærer alle beboere på afdelingen at kende. 

Det kan du også se frem til

  • tid til og mulighed for kurser og uddannelse – fx inden for demens, hvis du ønsker at blive NADA-behandler eller noget tredje. 
  • en god normering, der betyder, at vores medarbejdere føler, at de har tid nok.
  • høj faglighed – alle dine kolleger er har en sundhedsfaglig baggrund.
  • hyggelige sociale aktiviteter som fx julefrokost, sommerfest – hvor der bliver snakket og grinet igennem.

Det har du med dig

Vi forventer på ingen måde, at du kan det hele fra starten. Men noget af det, som er vigtigt, er at du:

  • er uddannet SSA 
  • har lyst til at arbejde med ældre mennesker, hvor størstedelen har demens
  • er nysgerrig på samarbejdet med borgeren og ikke mindst deres familier
  • vil være med til at skabe et godt og trygt hjem for borgerne. 

Har du lyst til at blive vores nye kollega? 

Vi tager hellere end gerne en snak med dig, inden du søger – ring eller SMS til Afdelingsleder Hanne Schmidt på 2434 9210 – mail hansc@brondby.dk

Ansøgningsfrist er den 15. marts 2024, men vi kalder løbende ind til samtale.

Ellers glæder vi os til at læse din ansøgning (vi har bare brug for dit CV og en kort motivation for at søge jobbet). 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (14-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999208

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet