BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Intro: Brænder du for ledelse i et børnehus med læringsmiljøer af høj kvalitet, så er her en unik mulighed for at søge til Børnehuset Glentebo. Vi er et børnehus med god struktur, en tydeligt defineret kerneopgave, meget fællesskab og et professionelt læringsfællesskab, og vi arbejder hver dag for et dagtilbud med høj faglig kvalitet.
Vi har 36 vuggestuebørn og 48 børnehavebørn og børnehuset er i Brøndbyvester, tæt på offentlig transport, natur og kulturtilbud.
Vi har fokus på udvikling af det gode børneliv, og et aktivt læringssyn med fokus på relationer og samspil, læring og udvikling. Vi lægger vægt på, at alle børn i Glentebo mødes med anerkendelse, tryghed og mulighed for at danne et stærkt selvværd, selvtillid og gode relationer.
Vi søger en kollega der:
- Brænder for ledelse, har institutionelt fokus og en professionel tilgang, er fagligt opdateret, målrettet, udviklingsorienteret, er fleksibel, har overblik, er tydelig, anerkendende og omsorgsfuld i mødet med andre.
- Vil indgå i ledelsesteam med leder og være stedfortræder i leders fravær og medvirke til et gensidigt og loyalt samarbejde og understøtte det gode samarbejde i hele huset.
- Kan være medkoordinerende i personaleledelse samt lede og varetage drift i henhold til gældende regler.
- Vil varetage administrative opgaver, herunder ferie- & mødeplan, varebestilling og koordinerende funktioner.
- Kan medvirke til at sikre god drift, herunder kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere og medvirke til at understøtte det gode børne- såvel som arbejdsmiljø.
- Kan medvirke til implementering af pædagogiske tiltag og opgaver og være sparringspartner i den pædagogiske praksis, herunder faglig rollemodel og kulturbærer og sikre faglig ledelse tæt på det pædagogiske personale f.eks. gennem deltagelse på stue/teammøder og forældresamtaler.
- Kan agere som direkte afløser for leder ved behov.
- Har erfaring fra arbejdet som pædagog i 0-6 års dagtilbud.
Vi kan tilbyde dig: Vi er et Børnehus med mange stolte traditioner. Vi har en meget engageret forældregruppe, der sammen med os er medskabere af en god hverdag i Børnehuset Glentebo. I vores arbejde tilstræber vi et højt fagligt professionelt læringsfællesskab såvel som aktivitetsniveau med fokus på at skabe gode rammer for udvikling, trivsel, læring og dannelse i en atmosfære af tryghed og nærhed. Vi deltager gerne i videreuddannelse og temadage og forventer du vil det samme. Vi har senest haft særlig fokus på pædagogisk idræt, sprogudvikling og tidlig indsats og overgangssamarbejde. Som souschef vil du pt. være tilknyttet en stue i vuggestuen.
Organisering: Åbningstid og arbejdstid er i tidsrummet mellem mandag-fredag fra kl. 06:00 til 17:00. Der afholdes aftenmøder og enkelte lørdagsarrangementer.
Vil du vide mere: Yderligere oplysninger om den ledige stilling, eller aftale om eventuelt besøg, fås ved henvendelse til leder Anette Dalsgaard på tlf. 4328 3684.
Du kan læse mere om os på https://www.brondby.dk/glentebo herunder kan du også læse vores læreplan samt evalueringen af denne. Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 30.01.24
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Glentemosen 15, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974362