BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ansvarsbevidst og stabil møbelmontør, der har lyst til at blive en del af et stærkt team. Så har du en god, solid fysik, kan du håndtere en skruemaskine, og sætter du ære i at aflevere et flot resultat og yde en god service hos vores kunder? Så kan du være den møbelmontør, vi søger til vores team på Sjælland.
Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Vi leder efter dig, som trives i en travl hverdag, og som er omhyggelig med dit arbejde. Som vores møbelmontør bliver du en del af et dygtigt logistikteam, som består af både montører og lagermedarbejdere. Dine arbejdsopgaver vil bestå i at levere og montere indretningsløsninger til vores kunder.
Hvad forventer vi af dig?
Du er både en god holdkammerat, der værdsætter et samarbejde, samt en person, der formår at arbejde selvstændigt, og som tager ansvar for arbejdsopgaverne. Vi ser også gerne at du:
- Har stort kørekort.
- Har en god fysik, da tunge løft kan forekomme.
- Er samarbejdsvillig, imødekommende, og kender betydningen af god kundeservice.
- Er engageret og har hænderne godt skruet på.
Hvad tilbyder vi dig?
Du får en varieret og udfordrende hverdag med spændende arbejdsopgaver og gode kolleger. Du vil opleve et dynamisk arbejdsmiljø i en afdeling, hvor der altid er fart på, og hvor dagene aldrig er ens. Du kommer til at arbejde i et kreativt miljø, hvor vi går forrest med at tilbyde kunderne det nyeste inden for erhvervsindretning.
Lidt mere information.
Arbejdsområdet er primært på Sjælland med base i og udkørsel fra vores afdeling i Brøndby.
Har du den rigtige mavefornemmelse?
Og har du lyst til at være med til at gøre en forskel? Så skriv et par ord om dig selv, og send dit cv og eventuelt andre relevante filer til os på adressen: valby-u@jobteam.dk
ansøgningsfristen er d. 04. August, dog behandles ansøgninger i takt med at de indløber. Vi tillader os at ansætte så snart vi har den rette kandidat, derfor er ansøgningsfristen blot en indikator, af hvornår vi fjerner jobopslaget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvem er vi?
Vi er en dansk familieejet virksomhed, og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af møbel-og kontorforsyning til såvel private som offentlige virksomheder. Vi omsætter for 1 mia. årligt og beskæftiger flere end 300 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente - og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde. Vi har en lang og stolt historie, der går helt tilbage til 1898. Vi ønsker at være kundernes foretrukne totalleverandør med en bred vifte af forretningsområder og salgskanaler, som få i branchen kan matche.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
JobTeam Lokalpartner - industri og lager., Gammelager, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079683