Specialpsykolog til nyoprettet åbent døgnafsnit for komplekse patienter på Psykiatrisk Center Glostrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har nu muligheden for at opnå en sjældent udbudt stilling, hvori der indgår både udrednings-, stuegangs- og mulighed for psykoterapeutiske opgaver på vores nyoprettede åbne døgnafsnit D20. Afsnittet er et længerevarende rehabiliteringstilbud for komplekse patienter beliggende på vores matrikel på Brøndbyøstervej 160 i Brøndby.


Din dagligdag på Psykiatrisk Center Glostrup

I denne stilling bliver du tilknyttet vores åbne sengeafsnit D20, der har 11 sengestuer. Her kommer du til at behandle patienter med både psykotiske og ikke-psykotiske lidelser. Det er patienter, der har behov for indlæggelse i vores rolige rammer, der ligger med en dejlig have lige op til Brøndbyskoven.

Som specialpsykolog, vil du indgå i stuegangsarbejdet med gennemgange, diagnostik, behandlingsplaner, udskrivelser mm. Du vil også få mulighed for at have egentlige længerevarende samtaleforløb, da indlæggelsestiden er 5-8 måneder.

På sigt vil der blive tale om, at funktionen deles mellem D20 og søsterafsnittet D21, der åbner i 2025. Der er også en klassisk psykolog tilknyttet de to afsnit.


Afsnittet

Målgruppen for tilbuddet er borgere med komplekse psykiske lidelser, der kræver intensiv behandling og rehabilitering samt socialfaglige indsatser.
Der er tale om en mindre gruppe patienter, der har behov for en specialiseret, stabil og helhedsorienteret indsats, der rummer både behandling for psykiske lidelser, en social indsats, rehabilitering og i mange tilfælde også misbrugsbehandling. Det er patienter, som er særligt udsatte med svære psykiske lidelser, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og som har et problematisk rusmiddelbrug og/eller dom til ambulant behandling.​


Din rolle

Du arbejder tæt sammen med læger og øvrigt personale på afsnittet, og bidrager til en kvalificeret behandlingsindsats ved at sikre, at psykologfaglig viden og psykologisk behandling af høj faglig standard præger afsnittets behandlingstilbud.

Blandt øvrige arbejdsopgaver kan nævnes:

  • I nogle tilfælde bidrager du til yderligere diagnostisk afklaring gennem interviews og/eller psykologiske test (Klassisk psykolog kan i mindre omfang varetage optagelse af livshistorisk anamnese og enkelte test. Dette planlægges psykologerne imellem)
  • Planlægningen af patientforløb sker i samarbejde med læger og afsnitsledelsen
  • Individuelle stuegangssamtalera
  • Visitation af patienter til længerevarende samtaleforløb. Du fordeler disse mellem dig selv og den klassiske psykolog i samarbejde med denne.
  • Individuelle støttende samtaler, kriseintervention og psykoedukation mv.
  • Pårørendesamtaler og anden støttende kontakt til pårørende/netværk
  • Medvirken til forberedelse og facilitering af udskrivelse/overgang til anden behandlingsenhed
  • Medvirken ved behandlingskonferencer/second opinion mm.
  • Debriefing i forbindelse med akutte hændelser på centeret
  • Undervisning og tværfaglig supervision

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et solidt fagligt fundament. Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion. Deltagelse i et stærkt tværfagligt samarbejde med ledelse og medarbejdere i afsnittet. Herudover tilbydes deltagelse i faste psykopatologiske workshops på centeret.
  • Et kompetent psykologfagligt miljø: Du tilknyttes specialpsykologgruppen, hvor vi på tværs af centeret sørger for løbende sparring og erfaringsudveksling. Du deltager blandt andet i fælles konferencer og temadage. I gruppen af sengeafsnitspsykologer holder vi regelmæssige møder, hvor vi har faste faglige indslag med mulighed for at give og modtage ny viden.
  • Stor fleksibilitet og autonomi i opgaveafviklingen: Sammen med overlæger og afsnitsledelse planlægger du de nødvendige indsatser til gavn for patienterne. Du har stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag tilrettelægges.

Hvad forventer vi af dig

  • Du er uddannet specialpsykolog med interesse for udredning, diagnostik og samtaleforløb
  • Interesse for den særlige gruppe patienter med komplekse psykiatriske lidelser
  • Erfaring med og interesse for behandling af dobbeltdiagnose vil være en fordel
  • Du besidder en naturlig myndighed og er i stand til at indtage en ledende rolle, hvis det kræves

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Der er tale om en 37-timers stilling.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Interesseret?

Synes du at ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 30. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Chefpsykolog Mette-Sofie Arnvig (mette-sofie.arnvig@regionh.dk) tlf. 40218663

Du finder os på Brøndbyøstervej 160, Brøndby og Nordstjernevej 41, Glostrup

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i psykiatrien

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096259

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet