Studentermedhjælper med stærke talegaver til fagforeningen DM

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du vil gerne have en god løn til at supplere din SU - tjek. 

Du ønsker at arbejde med skønne kollegaer, som gerne griner af dine vittigheder - tjek. 

Du vil gerne forbedre dine kommunikationskompetencer og kickstarte din karriere - hvis dette også matcher, så kig lige på nedenstående stilling.

”Vi har et privilegeret arbejde, hvor vi vejleder akademikere om deres eventuelle medlemskab i DM. Vi har en konkurrencedygtig løn, en afvekslende hverdag og kollegaer, som oprigtig interesserer sig for hinanden,” fortæller Frederik Larsen, studentermedhjælper i DM. 

Frederik er glad for sit studiejob, og måske kunne det også være noget for dig.

Vi søger lige nu en studentermedhjælper, der vil være med til at hverve nye medlemmer til vores fagforening samt øge tilfredsheden og loyaliteten hos vores eksisterende medlemmer.

 

Hvad kommer du til at lave i jobbet

”Jeg kalder det rådgivning mere end salg. Hvis jeg kan høre, at personen i røret ikke helt passer ind i DM, peger jeg vedkommende i en retning af en fagforening, som matcher bedre. Og samtalerne er næsten altid rigtig hyggelige - du har en god sag,” siger Frederik.

Du kommer sammen med dine kollegaer i teamet til at kontakte tidligere medlemmer, eller akademikere som har vist interesse for DM. Din opgave bliver at afklare om DM kunne være den rigtige fagforening for dem.

Derudover får du blandt andet også til opgave at ringe til eksisterende medlemmer og spørge ind til deres arbejdsliv og til, hvordan vi bedst muligt hjælper dem i deres medlemskab.

Din tid på telefonen vil typisk være på 1.5 time af gangen efterfulgt af statusmøder eller frokost 

m.m. Det giver et godt afbræk, så man kan være klar, når man er på telefonen igen. 

Vi klæder alle vores studentermedhjælpere godt på til opgaven gennem intensiv træning og oplæring. 

 

Holdspiller med empati og vindermentalitet

Vi ser gerne, at:

  • du er studerende på en videregående uddannelse (da det er en forudsætning for ansættelsen)
  • du er en holdspiller med vindermentalitet, som støtter teamet i at nå fastlagte KPI’er
  • du har talegaverne i orden.
  • du er en empatisk og aktiv lytter 

 

Nye kompetencer, stærkt team og fleksibilitet ift. studiet

”Vi har et meget fleksibelt job – dine vagter kan tilpasses efter studiet, du booker dem bare på telefonen. Og KPI’erne – dem er vi fælles om at nå,” afslutter Frederik. 

Vi tilbyder blandt andet:

  • Muligheden for at arbejde med salg, markedsføring og kommunikation
  • Intensiv træning, som giver kompetencer inden for salg og kommunikation 
  • At blive en del af et større team af studerende med et godt sammenhold
  • Mulighed for en exceptionel god kantineordning (det synes Frederik i hvert fald)

 

Du får en arbejdsplads centralt beliggende på Frederiksberg med ca. 140 medarbejdere. Teamet, som består af ca. 10 kampagnemedarbejdere.

 

Vilkår, arbejdstid og løn

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst.

Arbejdstiden er 10-12 timer ugentligt fordelt på 2-3 vagter. 



Vil du vide mere om stillingen,… 

… er du velkommen til at kontakte Teamchef Kris Hovgaard på 21 25 76 19 eller khf@dm.dk   

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Sidse Rølle Jakobsen på telefon 38 15 66 52 eller srj@dm.dk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eventuel relevante papirer til os på linket nedenfor senest den 1. september kl. 12.00.

Du kan kun ansøge online via nedenstående link.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Om DM

DM er en fagforening med mere end 68.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DM, Peter Bangs Vej, 30, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://dm-v2.career.emply.com/ad/studentermedhjaelper-med-staerke-talegaver-til-fagforeningen-dm/mu0579/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882054

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet