Studentermedhjælper til Fritidspasordningen i Brøndby Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at hjælpe børn og unge i udsatte positioner ind i det organiserede fritidsliv? Har du flair for administrative opgaver? Og er du frisk på at vejlede familier ind i et fritidstilbud? Så er stillingen som studentermedhjælper til Fritidspasordningen i Brøndby Kommune måske noget for dig.

Fritidspasordningen i Brøndby Kommune trådte i kraft i august 2022, og siden da er 225 foreningsuvante børn og unge, ved hjælp af et fritidspas, blevet aktive i en forening eller på kommunens musikskole. Med et fritidspas kan 0-17 årige børn og unge, som står uden for fritidslivets fællesskaber, få økonomisk støtte til betaling af kontingent. Derudover tilbydes familierne hjælp og støtte ved opstart i foreningen af kommunens fritidsvejledere.

 

Som vores nye studentermedhjælper får du mulighed for at videreudvikle dét arbejde og understøtte indsatsen, så endnu flere af Brøndbys børn og unge kan blive en del af et meningsfuldt fællesskab i deres fritid. Derudover vil du få erfaring med at arbejde i én kommunal forvaltning og politisk styret organisation, som arbejder ihærdigt for at skabe de bedste rammer for Brøndby borgernes idrætsdeltagelse. 

I indsatsen indgår et stort netværk til blandt andet skoler, sundhedsplejen, socialrådgivere, dagtilbud, SSP og ikke mindst hele fritids- og foreningslivet i Brøndby Kommune. Du vil primært blive tilknyttet projektlederen for fritidspasordningen og fritidsvejlederen, men der kan også forekomme ad hoc-opgaver, som skal løftes i samarbejde med resten af teamet i Kultur, Idræt og Fritid.

Brøndby Kommune er til udgangen af 2025 ”Bevæg dig for livet”-visionskommune. Fritidspasordningen er én blandt mange indsatser i denne vision.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært omhandle

  • Administration i forbindelse med indkomne fritidspasansøgninger 
  • Fritidsvejledning af børn og deres familier mod den rette fritidsaktivitet 
  • Samarbejde med kommunens fagpersoner samt trænere og frivillige i foreningerne for at sikre driften og udviklingen af fritidspasordningen
  • Øvrige administrative opgaver forbundet med fritidspas f.eks. i forbindelse med tilskud til indkøb af udstyr og udarbejdelse af PR materiale 
  • Løbende indsamling og bearbejdning af fritidspas-data til opfølgning og evaluering af indsatsen

 

Om dig
Vi forestiller os, at du er: 

  • Studerende enten på slutningen af din bachelor eller begyndelsen af din kandidat, inden for eksempelvis idræt, pædagogik, socialt arbejde, sundhed eller lignende. Din uddannelsesbaggrund er dog ikke afgørende, så længe du har lyst til at være med til skabe de bedste rammer for, at flere børn og unge i Brøndby får en aktiv fritid
  • Brænder for at gøre en forskel for børn og unge, som befinder sig i udsatte positioner
  • Formår at arbejde selvstændigt og trives med administrativt og koordinerende arbejde i blandt andet Excel 
  • Er åben, imødekommende og stærk i at opbygge relationer og samarbejder både når det gælder internt i forvaltningen, men også i kommunens idræts- og fritidsliv samt i dialogen med familier 
  • Har forståelse for og evt. erfaring med at arbejde med frivillige og foreningslivet

 

Lidt om os

Dine kommende kollegaer sidder primært i Kultur, Idræt og Fritid på Brøndby Rådhus, som er en del af Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Vi er 5 konsulenter, en studentermedhjælper, en administrativ medarbejder og en fagchef. Vi er en blandet flok med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som løfter en bred pallette af arbejdsopgaver inden for kultur-, fritids- og idrætslivet i Brøndby. 

Vi værdsætter et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og godt samarbejde

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er på ca. 20 timer om ugen med mulighed for tilpasning til dit studie- og fritidsliv. Tiltrædelse ønskes fra den 4. december 2023 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du skal være forberedt på, at aftenarbejde lejlighedstvist kan forekomme.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende studentermedhjælper Kamille Rom på telefon 21 39 79 86 eller fagchef for Kultur, Idræt og Fritid Morten Grubbe på telefon 23 65 98 17 

 

Søg stillingen via linket senest den 17. november 

Der er ansøgningsfrist den 17. november 2023. Herefter vil et ansættelsesudvalg tage stilling til de indkomne ansøgninger.

Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Samtaler forventes at blive afholdt den 23. november 2023.

 

Om Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen har bl.a. ansvaret for kommunale tilbud og indsatser i forhold til børn og unge, men arbejder også med andre områder som f.eks. det frivillige foreningsliv. Vi er ca. 70 ansatte på rådhuset og ca. 1.400 decentrale ansatte, der spænder over et bredt felt, som fx sundhedspleje, dagtilbud, skoler, det specialiserede børneområde, kultur og idræt mv. Læs mere om Brøndby Kommune på www.brondby.dk 


 

Ansøgningsfrist:

17-11-2023
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Park Alle 160, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929227

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet