Studerende med interesse for energibesparelser og CO2 reduktioner søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på et lærerigt studenterjob, hvor du prøver kræfter med sagsbehandling og har du lyst til at vejlede virksomheder?

Energistyrelsen har siden oktober 2020 udmøntet Erhvervspuljen, som giver virksomheder og industri mulighed for at få tilskud til at gennemføre energispareprojekter og projekter, der reducerer virksomhedernes CO2 udledning.

Vi er 25 medarbejdere i enheden, hvor de fleste er uddannede ingeniører eller maskinmestre og vi brænder for at få mest mulig effekt ud af de offentlige tilskudskroner, og vi elsker at nørde med de tekniske problemstillinger omkring energispare- og CO2 besparelsesprojekter. Anciennitetsmæssigt har vi både erfarne og nyuddannede kollegaer.

Vi har brug for studentermedhjælpere til disse opgaver

Du vil efter en oplæringsperiode skulle udføre generel sagsbehandling af virksomhedernes ansøgninger om tilskud til f.eks. udskiftning af belysning, varmeforsyningskilde eller klimaskærm. Du vil skulle besvare skriftlige og mundtlige forespørgsler og vejlede om vores ansøgningskriterier til potentielle ansøgere. Desuden vil du skulle bidrage til opgaver vedr. databehandling og stikprøvekontroller af virksomhedernes ansøgninger.

Kvalifikationer:

  • Du er studerende på enten maskinmesteruddannelsen, ingeniøruddannelserne eller lignende.
  • Du har minimum 2 års studietid foran dig
  • Du har gode skriftlige formidlingsevner og er serviceminded, herunder god til at hjælpe vores ansøgere i en god tone.
  • Er detaljeorienteret, selvstændig og kan trives med en vis mængde ensartet arbejde.
  • Du har flair for IT og anvendelse af data, herunder stærk til excel.
  • Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at bidrage til et godt socialt fællesskab
Der vil blive taget rigtig godt imod dig - du får en god oplæring, og du vil få mulighed for at få indsigt i både komplekse og spændende sager, hvor du får bragt din faglighed i spil i et tværfagligt miljø.

Vi har det godt sammen, hjælper hinanden og vi deltager gerne i fredagsbar, sommerfest og julefrokost. Og så spiller vi gerne en omgang bordfodbold ind imellem.

Lyder det som en stilling for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Studenterstillingen er 15 timer ugentligt, med mulighed for at arbejde færre timer i eksamensperioder og flere timer, når du har mulighed.

Ansættelse og aflønning i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK).

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Rikke Marie Hald på tlf. +45 33 92 68 81

Energistyrelsen ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle til at søge, uanset deres personlige baggrund.

Ansøgning Din motiverede ansøgning med CV, bevis på studieaktivitet og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest 5. juni 2023. Samtaler afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169046&DepartmentId=6148&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835477

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet