Talstærk generalist med fokus på politisk økonomi til styrelsens centrale økonomikontor

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du udfordres på et område præget af stor kompleksitet og politisk bevågenhed, og vil du arbejde med økonomi i staten? Har du lyst til at forberede beslutninger til Folketinget om at igangsætte nye store it-projekter og arbejde med styringen af statens største it-udviklingsøkonomi? Så er du måske vores nye kollega.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en del af Skatteministeriets koncern og har ansvaret for at udvikle, drifte, og vedligeholde nye samt eksisterende it-systemer, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive. Udviklings- of Forenklingsstyrelsen har et årligt budget på ca. 5 mia. kr., der finansierer driften og udviklingen af mere end 200 it-systemer.

I Center for Bevilling, Budget og Metode har vi ansvaret for den overordnede økonomi- og virksomhedsstyring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Det indebærer, at vi står for konsolideringen af store mængder af økonomidata og omsætter det til beslutnings- og prioriteringsoplæg til vores direktion, Skatteministeriets departement og Folketingets Finansudvalg.

Din hverdag hos os
Du får ansvaret for at forberede politiske beslutninger om at igangsætte nye store it-projekter samt bidrage til at koordinere den samlede økonomi for it-projekter i styrelsen.

Som led i dette arbejde kommer du til at:

  • udarbejde skriftlige produkter til bl.a. Folketingets Finansudvalg, der skal sikre, at der træffes beslutning om at igangsætte nye it-projekter eller afklare andre økonomiske forhold med betydning for fremdriften i it-projekterne.
  • agere som projektleder, der sikrer fremdrift og sammenhæng i arbejdet fra udarbejdelse af estimater, business case og konkrete beslutnings- og prioriteringsoplæg. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med fagkontorerne, der står for projektudviklingen og Skatteministeriets departement.
  • foretage beregninger på baggrund af store datasæt for at fastlægge it-projekternes økonomier i de enkelte år.
Du bliver en del af et center med 20 engagerede og fagligt stærke kollegaer og to chefer, hvor vi også vægter det sociale højt. Du vil indgå i et team med tre andre kollegaer, hvor faglig sparring og samarbejde er en naturlig del af arbejdet. Selvom hverdagen kan være travl, prioriteres work-life balance højt, og der er en høj grad af fleksibilitet i arbejdet.

Stærk faglig profil med lyst til en stejl læringskurve
Du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse med en stærk faglig profil. Du er nyuddannet eller kan have nogle års relevant erfaring fra centraladministrationen, en større kommune eller fra konsulentbranchen.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er talstærk og kan arbejde struktureret og effektivt med store datasæt.
  • har stærke analytiske evner samt gode formidlingsevner.
  • har gode samarbejdsevner og kan drive processer frem, som involver mange forskellige aktører.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ’Søg stillingen’ senest den 14.august 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Kjartan Nickelsen på 7238 9731.

Der kan indgå en person- og logikanalyse i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Der vil være mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170763&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881968

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet