BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores kollega med interesse for vedvarende energi? Har du talforståelse, er du analytisk og har du blik for samspillet mellem private aktører, myndigheder og borgere?
Og vil du hjælpe Energistyrelsen med at søsætte et nyt rejsehold for vedvarende energi? Så læs med her!
Udbygningen med vedvarende energi er en grundpille i den grønne omstilling. Frem mod 2030 skal der ske en firedobling af den samlede el-produktion fra solenergi og landvind. Det er kommunerne, som har ansvaret for den fysiske planlægning på land, herunder for vindmøller og solcelleanlæg. Lokal accept og vellykkede myndighedsprocesser er afgørende for, at udbygningen på land med vedvarende energi (VE) frem mod 2030 realiseres.
Med Klimaaftale om grøn strøm og varme er det derfor besluttet at etablere et VE-rejsehold, der bl.a. skal sikre udbredelse af gode eksempler i forbindelse med realisering af VE-projekter i kommunerne og dermed understøtte kommunernes indsats for VE-udbygningen på land.
Energistyrelsen søger derfor en talstærk og analytisk medarbejder til at indgå i det kommende VE-rejsehold.
Om jobbet Rejseholdet er et tværgående initiativ med deltagelse fraflere statslige myndigheder, som foruden Energistyrelsen tæller Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. I Energistyrelsen oprettes en sekretariatsfunktion, som foruden at sikre smidig koordination mellem deltagende myndigheder og samarbejde med kommunerne om at identificere udfordringer for en hurtig og effektiv udrulning af VE på land, skal bidrage til at skabe overblik og vejledning i forhold til energisektorens regulering, infrastruktur og rammevilkår m.v., tværgående hensyn og snitflader, til gavn for kommunerne og deres løsninger. Som et vigtigt medlem af rejseholdet har vi brug for endnu en kollega til bidrage til Energistyrelsens vigtige rolle i at få rejseholdet godt fra land. Konkret skal du blandt andet:
- Bidrage til indsamling, strukturering og behandling af data.
- Analysere data om fx barrierer og muligheder for strømlining og samspil mellem processer for udbygning med vedvarende energi på land.
- Besvare henvendelser og bistå med vejledning af kommunerne ift. tekniske forhold om VE-anlæg og planlægning.
- Bidrage til at fastholde overblik over driftsudgifter, budgettering og opfølgninger.
Om dig Du har en relevant videregående uddannelse som for eksempel økonom eller ingeniør. Vi forventer, at du er:
- God til at tilegne dig ny viden og at omsætte denne i praksis.
- God til at skabe overblik over data, viden, tekniske forhold og til at afkode komplekse sammenhænge.
- Er komfortabel med dataarbejde og strukturering, samt formidling.
- Er proaktiv og opsøgende i dit arbejde og væremåde.
- Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og ser værdien i at bidrage til en fælles mission.
- Du har indsigt i vindmøller og solcelleanlæg og energisystemet som helhed.
- Du er god til at udarbejde visuelt flot og let forståeligt grafisk materiale.
Rejseholdet bliver en del af Enheden for Landvind og sol, som består af over 30 medarbejdere fordelt på to kontorchefer, flere teams og hører hjemme i København. Kollegaerne i enheden har mange og forskelligartede fagligheder, blandt andet af økonomer, jurister, teknikere og generalister, og rejseholdets medarbejdere vil på lige fod med enhedens øvrige medarbejdere deltage i enhedens faglige fællesskaber m.v.
Enhedens arbejde er præget af høj faglighed, et godt samarbejde og en udfordrende hverdag med frihed under ansvar og faglige udviklingsmuligheder. Du vil skulle arbejde tæt sammen med gode kollegaer i enheden, i Center for Vedvarende Energi og på tværs af hele Energistyrelsen.
Center for Grøn Strøm
Center for Grøn Strøm tager ansvar for, at markedet kan levere tilstrækkelig grøn strøm til både det danske forbrug og eksport af både strøm og PtX. Centret skal indfri de høje ambitioner for VE-udbygning i en ny, støttefri kontekst, hvor styrelsens rolle ændrer sig. Centret skal fremover levere udbygning gennem optimale rammevilkår, hvor tiden fra analyse til implementering forkortes kraftigt, hvor der til stadighed tænkes nyt og markedet og dets innovationskraft i højere grad bringes i spil, men også hvor hensyn til miljø, naboer, lokal/folkelig opbakning, planlægning, forsyningssikkerhed, net og indtægter til staten fortsat balanceres.
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse.
Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 900 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.
Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller som konsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Anders Brix Thomsen på telefon 33 92 66 89 eller abt@ens.dk eller til teamleder Peter Andreas Fournais på telefon 33 95 43 11 eller ptfn@ens.dk.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest mandag den 5. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i ugerne 23 og 25 med henblik på ansættelse inden udgangen af juni 2023 og opstart senest den 1. august 2023.
Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169057&DepartmentId=6148&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835586