Teamleder for Stab & Kvalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du være bindeleddet mellem vores tre sektioner, stå i spidsen for vores kvalitets- og sikkerhedsledelsessystem, samt drive sekretariatsfunktionen i Materiel & Beredskab? Så har vi jobbet til dig.

"Vores ambition er at være førende indenfor drift og vedligehold af jernbanemateriel i Danmark. Vi er en stærk organisation, der har udviklet sig meget de sidste par år. Vi vil være de toneangivende i jernbanebranchen – dem, de andre måler sig op imod.”

Jes Øksnebjerg - Områdechef

Banedanmark er i en rivende udvikling, og jernbanen skal bringes i form til fremtiden. I området Materiel & Beredskab har vi ansvaret for vores store entreprenørmaskiner; for Banedanmarks eget beredskab og for vores øvrige vognpark. Vi har nu brug for en dygtig teamleder til vores stabsfunktion i området.

Teamets primære funktioner

Staben har to primære funktioner: Den ene er at drive og udvikle områdets meget omfattende ECM-certificeringsprogram (kvalitets- og sikkerhedsledelsessystem). Den anden er at understøtte ledelsen og områdets sektioner med klassiske sekretariatsfunktioner og ledelsessupport.

De daglige opgaver for dig og dit team er bl.a.:

  • Ledelse af stabens tre medarbejdere
  • Opdatering og udvikling af arbejdsprocesser, procedurer, tjeklister og skabeloner
  • Udvikling af vores kvalitets- og ledelsessystem (ECM-certificeringen)
  • Udarbejdelse af notater og indstillinger
  • Håndtering af diverse eksterne og interne audits og tilsyn
  • Håndtering af kontrakter med samarbejdspartnere og leverandører
  • Ad hoc ledelsessupport, KPI/nøgletalsopfølgning, journalisering mv.
  • Håndtering af bygningsvedligehold
Dine primære opgaver som teamleder

Som teamleder skal du have fokus på myndighedsrollen og styring. Du får det primære ansvar områdets ECM-certificering, som er en krævende og vigtig opgave. Der ligger eksempelvis meget arbejde i at udvikle og opdatere procedurer, sikre løbende forbedringer, afholde audits samt lave rapporter.

Du får også ansvaret for en række mindre projekter, som de enkelte sektioner ”bestiller” hjælp til at få udført hos staben.

Sidst, men ikke mindst, er det stabens rolle at yde ledelsessupport til områdets ledelse. Det kan være alt lige fra bestilling af arbejdstøj, skrive notater samt følge op på aktionslister.

Din profil

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du er en stærk igangsætter og rollemodel, der kan organisere og etablere effektive strukturer.

Du skal have lyst til og mod på at være personaleleder, men du må gerne være ny i gerningen. Du skal som person være struktureret og driftssikker, samt have lyst til at arbejde med lovstof og kvalitetsmæssige problemstillinger i et teknisk miljø.

Din ledelsesstil er tillidsbaseret og uddelegerende. Du trives i en kompleks organisation, hvor der er et miks af medarbejdere med meget forskellige baggrunde, men som alle er specialister inden for deres felt. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Endvidere kommer du med:

  • Erfaring med certificeringsprogrammer – gerne fra et teknisk område
  • En akademisk og analytisk tankegang
  • En vis erfaring med at yde ledelsessupport – fx fra et sekretariat i en politisk ledet organisation
  • Gode engelskkundskaber
Vi tilbyder dig

at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor frihed til selv at skabe og udvikle din stab. Du bliver en del af chefgruppen i Materiel & Beredskab, og du får derigennem mulighed for at påvirke udviklingen for hele området sammen med dine chef-kollegaer. Vi er ambitiøse med vores faglighed – både når det kommer til materiel og beredskab, og når det kommer til ledelse som faglighed.

Tonen på arbejdspladsen er uformel, med en imødekommende sparringskultur. Banedanmark har til huse i hele landet, men du vil have din daglige gang i Roskilde.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Områdechef Jes Øksnebjerg. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen, klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192365&DepartmentId=22287&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835350

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet