BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med ledelse og samtidig implementere fremtidens tekniske løsninger inden for togdrift i Danmark?
Så kan du komme til at stå i spidsen for et engageret team, hvor ledelse og inddragelse af medarbejderne er i fokus, og hvor samarbejdet på tværs i organisationen står højt på dagsordenen.
I Banedanmark indfører vi i disse år banebrydende teknologi med potentiale til at revolutionere styringen af togtrafikken. Projektet er et af de mest avancerede IT-projekter i Danmarkshistorien.
Vi søger lige nu to teamledere til vores sektion, en som kan stå i spidsen for Driften i Jylland og en som kan være med til at opbygge et nyetableret team Service support, som skal være med til at understøtte de andre teams med fagligt system og specialist viden. Hvert team består af en håndfuld tværfaglige medarbejdere med et bredt spektrum af kompetencer. Herunder kan teamet bestå af eksempelvis jernbanespecialister, jurister, analytikere og folk med indgående kendskab til forretningen i Banedanmark. Du kommer altså ind i et spændende fagligt og uformelt arbejdsmiljø med plads til at have det sjovt, en positiv tilgang til arbejdet og indflydelse på forretningen.
Personaleledelse og samarbejde på tværs
For service support teamet bliver I starten bliver din vigtigste opgave at bygge både teamet og området op, samt sikre, at det er bemandet med de rette kompetencer arkitekter og specialister. Du kommer til at indgå i sektionens ledergruppe, som vil bestå af i alt fem teamledere og en sektionschef, der tilsammen varetager Signalsystem driften i Danmark.
For Team Vest er din vigtigste opgave at videre udvikle teamet og området, samt sikre, at det er bemandet med de rette kompetencer. Vi er i fuld gang med at effektivisere vores leverandør styring og vores drift processer. Du kommer til at indgå i sektionens ledergruppe, som vil bestå af i alt fem teamledere og en sektionschef, der tilsammen varetager Signalsystem driften i Danmark.
Som teamleder får du og dit team ansvaret for at kvalitetssikre de leverancer, som kommer fra leverandørerne, inden de bruges i den kommercielle togdrift. Det er essentielt, at du kommer til at forstå og bliver i stand til at handle på de funktionskrav, der er til det signalsystem, Banedanmark har købt. En stor del af afdelingen, er at leverandørstyre og agere i et miljø med mange interessenter.
Du får personaleansvar med alt, hvad det indebærer og en vigtig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at kompetenceniveauet til enhver tid passer til de nuværende og fremtidige behov. Du skal sikre samarbejdsrelationer til teamets samarbejdspartnere og interessenter og skal samarbejde med kollegaer fra Signalprogrammet, resten af Banedanmark, operatørerne og vores leverandører
Du bliver en central spiller, som, bl.a. i samarbejde med Banedanmarks Signalprojekt organisation, skal sikre, at sektionen er klar til at overtage de kommende strækninger der bliver rullet ud frem til 2030.
Der er mange opgaver, som skal håndteres på daglig basis i en driftsafdeling. Det kan eksempelvis være leverandørstyring, herunder system performance i forhold til trafikal punktlighed og kontraktlige krav. Review af system & anlægsdokumentation. Driften er en hovedaktør i at sikre en høj kvalitet på sammenhængen i systemet gennem et konstruktivt samarbejde med Banedanmarks leverandører. Herunder har du også muligheden for at bidrage med at skabe bedre processer og rådgive forretningen i, hvordan vi får mest ud af løsningerne.
Der er også andre vigtigste opgaver som du og dit team er ansvarlig for, eksempelvis:
- Overdragelse fra projekt til drift.
- Forvaltning af normer & dispensationer
- Release Management samt Problem & Incident Management
- ISO 27001/NIS compliance, Audit
- Projektassistance og tilsyn samt Taskforces, Høringer, Hasard Workshops
- Økonomistyring
Vi ser gerne, at du har erfaring med ledelse og kan agere i en stor og kompleks organisation. Din ledelsesstil er rammesættende, tillidsfuld og løsningsorienteret, og du giver plads til, at dine medarbejdere som udgangspunkt selv kan organisere og planlægge deres tid og opgaver. Måske kan du bidrage med erfaring indenfor driftsopgaver, leverandørstyring, erfaring med ITIL, forandrings- og projektledelse eller jernbaneviden. Det du ikke kommer med, hjælper vi med at opbygge.
Du kommunikerer klart og tydeligt mundtligt og skriftligt - på både dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
Som person er du engageret, fagligt dygtig og selvstændig. I din ledelsesstil har du fokus på at motivere og involvere dine medarbejdere, og du evner at sætte retning og indgå i processer med egne medarbejdere og kolleger fra andre dele af Banedanmark. Du er tydelig og tøver ikke med at gå foran, og formår at holde overblik over fremdriften på de opgaver, som du og din enhed har ansvaret for.
Din nye arbejdsplads
Din nye arbejdsplads vil være Trafiktårnet ved Kalvebod Brygge i København – tæt på den offentlig transport ved Dybbølsbro Station hos Banedanmark. Vi kan bl.a. tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og generelt er vi en virksomhed der sætter balancen mellem arbejde og privatliv i højsædet.
Løn
om akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Dorte Brandt Møller på mobil:
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192566&DepartmentId=22200&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891770