Teknisk- og kommunikativ stærk medarbejder til arbejdet med VE-brændstoffer i transportsektoren

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at præge fremtidens energi- og transportpolitik? Vil du arbejde for CO2-reduktioner i transportsektoren gennem analyser, politikudvikling og implementering af VE-brændstoffer? Har du talforståelse, er du analytisk, og har du samtidig blik for udvikling af politik? Så er du måske vores nye kollega i Energistyrelsens enhed for brint og grønne brændstoffer.

Om jobbet I Energistyrelsens nye enhed for brint og grønne brændstoffer er vi ansvarlige for både produktion, transport, handel og anvendelsen af brint og grønne brændstoffer i energi- og transportsektoren.

Du vil blive en del af brændstofteamet, der spiller en central rolle i forhold til at lave det faglige grundlag for nye tiltag, der fremmer anvendelsen af VE-brændstoffer til transportsektoren. Vi har det daglige ansvar for, at Danmark lever op til brændstoflovgivningen, og vi skal stå for implementeringen af bl.a. det nye VE-direktiv, hvor der er nye krav og regler for VE-brændstoffer anvendt til transport. Transportområdet er fagligt og teknisk komplekst, og der er samtidigt stor politisk opmærksomhed på området.

Vi arbejder med udviklingen af den nationale regulering af grønne brændstoffer baseret på vedvarende energikilder (PtX og biobrændstoffer), og vi er med til at forhandle og implementere EU-regler på området. Hverdagen er fyldt med udfordrende opgaver med frihed under ansvar, og du vil opleve store faglige udviklingsmuligheder. Kollegaerne i enheden har en bred faglighed af både økonomer, jurister, ingeniører og generalister, og vi prioriteter tværfaglighed højt.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Analyse og administration af brændstofindberetningerne
  • Tekniske analyser/beregninger relateret til PtX- og biobrændstoffer
  • Videreformidle kompleks teknisk viden i form af udarbejdelse af notater til bl.a. ministeren, Folketinget, politikkere og aktører i samarbejde med kollegaer og vores departement
  • Deltage i dialog med branchen og andre interessenter, samt løbende sagsbehandling og tilsyn indenfor PtX- og biobrændstofområdet.
Om dig Du har en relevant videregående uddannelse som for eksempel ingeniør el.lign. Vi forventer, at du er:

  • God til at tilegne dig ny viden og at omsætte denne i praksis
  • God til at skabe overblik over data, viden, tekniske forhold og til at afkode komplekse sammenhænge
  • Er komfortabel med dataarbejde og strukturering, samt formidling
  • Er hjemmevant i Excel
  • Kan strukturere egne opgaver og er proaktiv og opsøgende i dit arbejde og væremåde
  • Kan omsætte din viden i et kort og klart sprog på dansk, både mundtligt og skriftligt
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfagligt arbejde
  • Har lyst til at arbejde i et politisk-administrativt system, og varetage embedsmandsrollen – også i relation til eksterne samarbejdspartnere.
Det er fordel, men ikke et krav, hvis du i forvejen har kendskab til brændstoffer og produktion af brændstoffer.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Sidsel Horsholt på telefon 3392680 eller på email sidho@ens.dk eller teamleder Stine Sandermann Justesen på telefon 33951225 eller på email ssmj@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 12. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i ugerne uge 24-25.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169463&DepartmentId=6148&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842315

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet