To VVS-montører søges til KBH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde hos en el- og VVS-virksomhed, hvor din indsats bliver værdsat? Vi søger to VVS-montører til vores afdeling i Brøndby, hvor du bliver en del af et team, som hver dag kører ud til opgaver i Københavnsområdet. Her er fokus på det gode kollegaskab i alle kroge af organisationen, og vores administration hjælper til med den daglige koordinering af dine opgaver.

VVS-sektionen hos FLD består af to brands: FLD og EVT (Engelgaar Teknik). I denne rolle som VVS-montør vil du være tilknyttet EVT-teamet. Hos FLD er vi samlet ca. 230 medarbejdere og er fordelt i fem sektioner i tre afdelinger på Sjælland. Du vil dermed blive en del af en mellemstor og solid håndværkervirksomhed, hvor vi både lægger vægt på faglighed og individet og desuden arbejder strategisk med CSR og bæredygtighed. Vi er desuden en it-orienteret virksomhed, hvorfor du skal være indstillet på, at it indgår som en fast del af din hverdag.

Som VVS-montør hos FLD vil du være med til at gøre en forskel i afdelingen og overfor vores kunder. Du bliver en del af et centralt team i virksomheden, hvor kompetencer fra el- og VVS-verdenen hver dag mødes med ambitionen om at give vores kunder den bedst mulige oplevelse, når de handler med os. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens, og hvor positivitet, god håndværkerhumor, frihed under ansvar og sociale sammenkomster præger dagligdagen.

Om dig:

  • Du har en VVS-faglig baggrund og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Du har optimalt 2+ års erfaring, men du må også gerne være “ny” og med masser af gåpåmod
  • Du arbejder struktureret, har overblik og er it-minded
  • Du yder høj service – også i pressede situationer
  • Du har ambitioner, er åben og udadvendt og er klar til at gøre en forskel

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job i en mellemstor, moderne og innovativ virksomhed, hvor gode ideer har plads til at vokse
  • En alsidig hverdag med spændende opgaver og et godt socialt sammenhold
  • Et fagligt stærkt team med gode kollegaer og samarbejde på tværs af vores øvrige sektioner
  • Fleksible arbejdstider som kan kombineres med fritid og familieliv
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Vi ønsker de to stillinger besat hurtigst muligt, men venter også gerne på de rette kollegaer.

Ring til servicechef, Mike Berger på tlf. 26328953, hvis du mener, det kan være noget for dig. Er der potentiale, giver vi en kop kaffe til en snak om fælles ønsker og forventninger til dig og jobbet som VVS-montør. Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Finn L. & Davidsen A/S, Park Allé, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967980

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet