BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Undervisere til SOSU H – Uddan fremtidens velfærdshelte! Har du lyst til at undervise tværfagligt, praksisnært og anvendelsesorienteret på Danmarks største SOSU-skole? Kan du motivere både unge og voksne, og sætte læringsprocesser i gang, der gør en forskel? Trives du i et livligt uddannelsesmiljø, hvor vi samarbejder tæt og teambaseret om opgaverne? Så er du måske en af SOSU H’s nye undervisere, da vores aktivitet stiger til august!
Samarbejde om elevernes uddannelse
Du bliver tilknyttet et team af dygtige undervisere, der samarbejder på tværs af fag om at forberede og gennemføre varieret og praksisnær undervisning, der motiverer vores mangfoldige elevgruppe. Elevernes skema er forskelligt fra uge til uge, og I koordinerer i fællesskab dagenes indhold. Undervisningsformen kan være alt fra traditionel klasseundervisning, simulationsøvelser i vores praksislabs til facilitering af læring i store grupper á 60 elever. I samarbejder om at tage eleverne til eksamen og fordeler censoropgaver på andre skoler imellem jer.
”Det er koblingen imellem den teoretiske og den praksisnære undervisning, der er med til at give eleverne en oplevelse af uddannelsen som meningsfuld, og det er meget tilfredsstillende at mærke, hvordan det lykkes at skabe synergi imellem fagene.” (Benjamin, underviser)
Indflydelse og udviklingsmuligheder
Sammen med dine kolleger får du mulighed for at videreudvikle den måde vi praktiserer undervisning og uddannelse på. Vi tænker skole og fag tæt sammen med praksis. Alle bidrager med viden og undren, vi prøver nye ting af og vi fejler også en gang imellem. Det lærer vi en masse af sammen. På den måde får du mulighed for at udvikle dine pædagogiske og didaktiske kompetencer.
SOSU H prioriterer faglig udvikling højt, vi udvikler nyt og er dagsordenssættende for faglig udvikling af uddannelser og fag. Samtidig holder vi altid fokus på at skabe rammer, så både unge og voksne elever trives og udvikles mens de går på vores skole. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.
I mit arbejde har jeg mulighed for at udvikle mig både i samarbejde med kollegaer og individuelt. Der er mange muligheder for udvikling, hvis man ønsker det, både ved deltagelse i forskelligt udviklingsarbejde eller deltagelse i forskellige arbejdsgrupper. (Mathilde, underviser)
Vores aktivitet stiger til efteråret, så vi skal bruge nye kolleger
Vi har brug for nye kolleger på vores adresser i København, Brøndby, Herlev og Hillerød. Vi søger undervisere til social- og sundhedsuddannelserne, den pædagogiske assistentuddannelse, grundfagene dansk og engelsk samt undervisere der kan favne de helt unge folkeskoleelever, der kommer på brobygning, intro-kurser og Skills-forløb på SOSU H.
Som underviser på social- og sundhedsuddannelserne vil du primært skulle undervise i sundhedsfaglige emner som sundhedsfremme, rehabilitering, sygepleje samt somatisk og psykisk sygdom, men du skal være klar til at gribe andre undervisnings- og faciliteringsopgaver.
Som underviser i naturfag, underviser du op til C-niveau og tilrettelægger undervisningen i tæt sammenhæng med de sundhedsfaglige temaer. Du skal også være klar til at gribe andre undervisnings- og faciliteringsopgaver.
Som underviser til vores brobygning, intro-forløb og Skills vil du primært undervise de helt unge elever, der kommer på SOSU H i korte forløb fra folkeskolen. En væsentlig opgave er at motivere eleverne på deres vej ind i uddannelse, på SOSU H eller en anden erhvervsskole, og ud i arbejdslivet.
Som danskunderviser vil du primært skulle undervise i dansk på F, E, D og C-niveau og skal være klar til at gribe andre undervisnings- og faciliteringsopgaver. Det kan være en fordel at kende til undervisning i dansk som andetsprog. På afdelinger hvor vi udbyder 10. klasse, kan der også være undervisning på 10. klasses niveau.
Læs mere om vores uddannelser på www.sosuh.dk/uddannelser/.
Vi har følgende stillinger ledige:
Adresse
Stilling
København:
Undervisere til social- og sundhedsuddannelserne
Underviser til dansk
Underviser til naturfag
Brøndby:
Undervisere til social- og sundhedsuddannelserne
Underviser til naturfag
Underviser til timer i biologi og kemi på EUX
Herlev:
Underviser til social- og sundhedsuddannelserne
Hillerød:
Underviser til brobygning, introkurser og Skills-forløb
Undervisere til social- og sundhedsuddannelserne
Hvad forventer vi?
At du har stor interesse for at undervise unge og voksne mennesker og motivere dem på deres vej ind i faget og ud i arbejdslivet. Du har undervisererfaring og kan praktisere tværfaglig, praksisnær og differentieret undervisning. Dit menneskesyn er anerkendende, og du har interesse i at skabe et motiverende læringsmiljø for vores elever og er dygtig til relationsarbejde. Du kan lide at arbejde innovativt og eksperimenterende med din undervisning, og inddrager gerne IT. Du er god til at sætte dig ind i nyt stof og kan bevare overblikket i travle perioder. I det hele taget har du solide pædagogiske kompetencer, og bidrager med godt humør og gå-på-mod både i forhold til elever og kollegaer.
Uddannelsesbaggrund:
- For undervisere til social- og sundhedsuddannelsen forventer vi at du har en sundhedsfaglig uddannelse, ex. SOSU-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, PB i ernæring og sundhed eller tilsvarende.
- For undervisere til faget dansk forventer vi, at du er uddannet dansklærer.
- For undervisere til Brobygning, introkurser og Skills forventer vi at du har erfaring med undervisning af unge, evt. fra undervisning i 10. klasse.
- Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Alternativt skal du forvente at påbegynde uddannelsen.
- Undervisningserfaring, gerne fra en anden SOSU- eller erhvervsskole
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning..
Her skal du også markere hvilken afdeling og hvilken underviserstilling du gerne vil søge.
Tiltrædelse den 1. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentlig.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til uddannelsescheferne:
Sanne Goksøyr, uddannelseschef i Hillerød og Helsingør, telefon: 2494 9529
Mette Grønvaldt, uddannelseschef i Brøndby, Herlev og Frederikssund, telefon: 2510 3740
Jens Christian Christensen, uddannelseschef i København og Gladsaxe telefon: 2460 0344
Ansøgningsfristen er torsdag d. 15. juni 2023.
Samtaler afholdes når ansøgningsfristen er udløbet. Du vil blive bedt om at forberede en case til samtalen.
Om SOSU H
På SOSU H uddanner vi fremtidens velfærdshelte - med dygtige hænder, hjertet på plads og hjernen fyldt med den nyeste viden. Vi uddanner SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter og tilbyder EUX-Velfærd. Vi har desuden en 10. klasse og har mere end 3000 grundskoleelever i brobygning hvert år. SOSU H Kompetencecenter tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje- og omsorgsområdet og det pædagogiske felt. Se videoer om vores uddannelser her.
Elever og kursister på SOSU H er parate til at yde en livsvigtig og professionel forskel for Danmarks syge, svage, børn, unge og ældre. På SOSU H bygger vi broer mellem mennesker. Mellem teori og praksis. Og mellem uddannelse og job. Sådan sikrer vi, at vores elever møder arbejdsmarkedet som vidende og empatiske fagprofessionelle. Hos os er der rum til forskellighed. Vi er dygtige til at imødekomme og uddanne elever og kursister med vidt forskellige aldre, kulturer og sociale baggrunde.
SOSU H er Danmarks største SOSU-skole med ni afdelinger i Region Hovedstaden. Og vores størrelse forpligter: Med vores fagligt dygtige medarbejdere og stærke samarbejdspartnere vil vi sammen sætte nye høje standarder på vores uddannelsesområde. Vi skal arbejde for, at stadig flere vælger vores SOSU-skoler til. Sådan skaber vi fremtidens kernevelfærd. Bliv desuden klogere på hvilke elever vi har på SOSU H, og hvad du kan blive en del af her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SOSU H, Skelbækgade 1, 1717 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169607&DepartmentId=9256&MediaId=2789&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844875