Vi søger en jobkonsulent til Akademikercenter Frederiksberg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med, blandt de absolut bedste, til at få akademikere i job?

- Bliver du motiveret af at indgå i et team, der arbejder professionelt med ledige akademikere - hvor du kan udvikle dine kompetencer, og bruge dine erfaringer til at få flere i job?

- Har du lyst til at være på en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder dedikeret, i et velfungerende samarbejde med en professionel tilgang til rekruttering, der tager afsæt i virksomhedernes behov?

Så skal du søge jobbet som jobkonsulent i Akademikercenter Frederiksberg.
Det er vigtigt, at du har konkret erfaring med at arbejde i et jobcenter og kan arbejde struktureret og lovgivningsmæssigt korrekt med kandidaterne, sygedagpengeafdelingen og A-kasserne om at skabe job og ansættelser til akademikere.

For at komme i betragtning til stillingen, er det nødvendigt at:

  • Du har en betydelig indsigt i arbejdsmarkedet og kan matche kandidater med konkrete karriereveje
  • Du har konkret erfaring fra et jobcenter og fra arbejdet med målgruppen akademikere
  • Du har en opdateret viden om lovgivningen og kan navigere i dobbeltrollen som myndighed versus den bemyndigende/coachende konsulent.
  • Du har solid erfaring med at skabe motivation for at kick-starte lediges jobmål og søgestrategier
  • Du har undervisningserfaring og formår at skabe motivation og engagement via din undervisning
  • Du har kendskab til vores fagsystem Fasit
Din dagligdag vil bestå af:
  • Lovpligtige samtaler med kandidater, herunder kandidater med risiko for langtidsledighed
  • Omhyggelig sagsbehandling og konkret opfølgning på aftaler med kandidater via vores fagsystem Fasit, hvor fokus er på dokumentation og progression
  • Samarbejde med vores virksomhedskonsulenter om at besætte ledige job inden for alle brancher, hvor der er markedsefterspørgsel
  • Workshop for kandidater, CV-sparring og ad hoc undervisning i relevante oplæg

Vi tilbyder et job
Hvor du vil blive en del af et team med dedikerede kollegaer, der har et fokus på at blive klogere på vores indsatser og dermed endnu bedre til at løse vores kerneopgave.
Vi holder til på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, hvor vi har nogle gode faciliteter.
Vi er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelse ønskes pr. 1. september eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er fredag d. 25. august 2023 og der vil løbende være samtaler fra uge 33

Har du spørgsmål til arbejdet og opgaverne hos os, er du velkommen til at kontakte teamleder Tanya E. Callisen på mobil 2898 5734 eller mail : taca01@frederiksberg.dk. Dog vil der ikke blive besvaret opkald eller mails i ugerne 29- 31, men efterfølgende.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Peter Bangs Vej 24,4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=1ae75b30-4754-4c53-b84a-2ef295ec672d

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet