Vil du være info-tutor på farmaci?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at give de kommende farma-studerende den bedste start på uddannelsen? Er du god til at undervise eller ønsker undervisningserfaring? Fungerer du godt i en gruppe, og brænder du for at dele dine erfaringer fra studiet? Så er det måske dig, SUND søger som info-tutor til den kommende nye årgang.
1 studerende søges til at være info-tutorer for årgang 2023.


Formål med tutorordningen
Tutorordningen har til formål at give de nye studerende den bedste start på deres nye uddannelse. Ved studiestart vil info-tutorerne og tutorerne i samarbejde med rusvejledningen udgøre de nye studerendes første indtryk af studiet. Info-tutorerne har en meget afgørende rolle i at skabe en god introduktion og overgang til det nye studie.

Arbejdsopgaver:
Som info-tutor har du ansvaret for et hold af studerende, som du følger indtil slutningen af deres 2 semester. Du vil være holdets primære kontaktperson ift. de spørgsmål de studerende måtte have.

Det er din opgave at skabe en så god studiestart som muligt igennem både faglige og praktiske oplæg om uddannelsen, samt at danne gode rammer for sociale bånd blandt holdet og skabe forankring til studiemiljøet. Det forventes at info-tutoren aktivt deltager og forbereder sine møder og opbygger en tryg og tillidsfuld relation med sit hold. Info-tutoren har en vigtig rolle i at afhjælpe evt. studiemæssige eller sociale problemer på holdet.

Du vil indgå i en info-tutorgruppe, som er dine sparingspartnere og støtte i planlægning af hele studieintroduktionen. Du vil derudover være ansvarlig for et hold af tutorer og rusvejledere. Det forventet at info-tutoren deltager aktivt i de planlæggende møder med tutorgruppen før hvert oplæg.
Info-tutorerne er også bindeledet til studievejledningen på SUND. Her kan info-tutoren altid søge hjælp til sparing, henvise en studerende, som har brug for vejledning eller for at kunne melde tilbage, hvis et hold ikke trives.

Info-tutor-ordningen er drevet af studerende med et enormt arrangement og drive for at skabe en så god studieintroduktion som muligt. Der vil derfor komme arbejde ud over de lønnede timer til sociale arrangementer, koordinering af dit tutor- og rusvejlederhold, nye oplæg, optimering og bedre planlægning af introduktionsforløbet osv. Disse opgaver løftes i fællesskab i info-tutorgruppen.

Studiestarten generelt:
Du vil møde de nye studerende til deres første dag på uddannelsen. Som info-tutor skal du regne med, at der vil være meget arbejde i august og september i forbindelse med forberedelse og udførsel af studiestarten. Det er en forudsætning for jobbet, at du kan deltage i dette.

Ud over studiestarten skal du holde oplæg for dit hold i løbet af semestrene. Det drejer sig om 8 oplæg i alt pr. hold samt enkelte oplæg/arrangementer tutorgruppen afholder for årgangen. Samtidig skal du hjælpe med facilitering af sociale arrangementer internt i tutor-gruppen og for dit hold, samt generelt udvikle info-tutorordningen bedst muligt i samarbejde med din info-tutorgruppe og studievejledningen.

Dine personlige kvalifikationer:

  • Har bestået første studieår af din uddannelse ved ansættelse
  • Har et særligt drive og engagement for at gøre studiestarten så god som mulig
  • Er udadvendt, kan samarbejde i en gruppe og sætte skub i sociale tiltag
  • At du er selvstændig, struktureret og god til at planlægge
  • At du er god til at lytte og motiveret til hjælpe de studerende
  • At du tør at bede om hjælp, hvis du er i tvivl eller har brug for sparring
Tidligere erfaring med vejledning eller undervisning er en stor fordel.

Ansøgning
Farmacistuderende på bachelor- eller kandidatdelen på KU kan ansøge stillingen som info-tutor, så længe man opfylder følgende obligatoriske krav:

  • Har bestået første studieår
  • Du kan deltage i et heldags tutorkursus medio august,
  • Du kan deltage i studiestarten i uge 35-39
Hvad skal din ansøgning indeholde:
Send os en motiveret ansøgning på max 1 A4-side med svar på bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvilket semester på farmaci ved KU er du på?
  • Hvorfor vil du gerne være tutor?
  • Hvad var godt og hvad var mindre godt i ift. tutorordningen, da du startede på studiet?
  • Hvad er i din optik, det vigtigste element til en god studiestart?
I ansøgningen må du meget gerne komme med en konkret og realistisk faglig eller social idé, som du mener, kan bidrage til en god studieintroduktion. Idéen må meget gerne afspejle dig og din rolle i at skabe en faglig og motiverende introduktion til studielivet på SUND.

Derudover skal du vedhæfte dit CV, samt bevis på indskrivning på en videregående uddannelse.

Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din elektroniske ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 8. juni 2023, kl. 23:59.

Ansættelsessamtaler
Efter ansøgningsfrist behandles alle ansøgninger og der gennemføres korte ansættelsesinterviews på 15-20 min.

Ansættelse og lønforhold
Ansættelse finder sted fra 1. august 2023. Tutoren ansættes for i alt 53 lønnet timer fordelt på 43 timer efteråret 2023 og 10 timer foråret 2024.

Timelønnen udgør for tiden 204,64 (pr. 1. oktober 2022) og reguleres løbende efter gældende SUL overenskomst. Lønudbetaling vil ske en gang pr. semester.

For at kunne sikre en høj kvalitet og videre fremtidsudvikling af tutorordningen ift. vidensdeling, gode erfaringer og overlevering mellem årgangene, er det nødvendigt at tilbyde forskellige stillingstyper. I den forbindelse kan info-tutorerne tilbydes stillinger af hhv. 1- og 2-årige varighed eller tidsubegrænset ansættelser alt efter kvalifikationer, erfaringer, personlige ønsker samt fakultetets behov.

Spørgsmål til stillingen
Hvis du har spørgsmål angående tutorordningen eller arbejdet som tutor, er du velkommen til at kontakte AC-studievejleder Signe Egerod Hubbard, signe.hubbard@sund.ku.dk

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

KU - SUND - PANUM KBH N, Blegdamsvej 3B, 2200 København N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159377&DepartmentId=18999&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842209

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet