BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og er du interesseret i at arbejde for Danmarks største psykiatri? Så er det lige dig, vi står og mangler.
Psykiatrien i Region Hovedstaden har I 2021 taget hul på en stor indsats i forhold til kompetenceudvikling i kognitiv adfærdsterapi (KAT) af medarbejderne i vores døgnafsnit.
Som psykolog spiller du en væsentlig rolle i forhold til at fastholde de nye kompetencer.
En styrket indsats
Vi ønsker at styrke bemandingen og behandlingen på døgnafsnittene. Derfor søger vi psykologer med lyst til at påvirke udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.
Vi skal bruge dig som psykolog til at stå til rådighed for de patienter, som er indlagt på vores døgnafsnit. Du skal med andre ord være en del af medarbejdergruppen og indgå i den daglige patientbehandling på afsnittet.
En styrket psykologfaglig tilstedeværelse er et vigtigt element i kortere intensive indlæggelsesforløb, som et supplement til ambulant behandling.
Hvad går rollen ud på?
Du skal være en synlig ressource for patienter og medarbejdere i dagligdagen. Dermed bidrager du til at reducere konfliktniveauet blandt patienter. Det sker ved at være til stede, lyttende og tilgængelig for patienter og deres pårørende.
Sammen med dine kolleger i afsnittet skal du være med til undervisning, supervision og fastholdelse af KAT-kompetencer. Og du skal sikre, at der er sammenhæng for patienter i den kognitive miljøterapi, der anvendes af de forskellige medarbejdergrupper på afsnittene.
Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver:
- KAT-baseret psykologbehandling og supervision af personale i forhold til brug af KAT i behandlingen
- Recoveryorienteret psykoedukation
- Facilitere patientaktivitet på afsnittet - f.eks. samtaler i mindre grupper
- Understøtte, at personalet har fokus på recovery- og Safewards-tilgangen i deres arbejde
- Støttende og psykoedukative samtaler med pårørende
Sådan beskriver din kommende kollega sin hverdag:
”Mine opgaver er både meget alsidige og selvstændige. Jeg tilbyder patienterne terapeutiske forløb og afholder to ugentlige grupper. Jeg taler med de pårørende, ofte med et fokus på psykoedukation. Jeg har et tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske, og en del af mit arbejde er at understøtte personalet i kognitiv miljøterapi. Dette foregår dels ved daglig sparring og undervisning og dels i supervisionen, som jeg varetager én gang ugentligt. Jeg har ligeledes et tæt samarbejde med den afsnitsledende overlæge og bidrager med min viden i udredningsopgaver og i behandlingsplanlægning. Jeg modtager selv ugentlig supervision, samt ekstern supervision for at kunne opfylde krav til autorisation”. Kort sagt, der er tale om nogle virkelig gode arbejdsforhold for en psykolog, hvor man hele tiden får mulighed for at præge det daglige arbejde på afsnittet med en psykologfaglig synsvinkel”.
Vores forventninger til dig
Du har en cand. psych og du har din autorisation, eller er på vej til at få den.
Derudover ser vi gerne, at du har:
- Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet i den intensive psykiatri
- Erfaring med psykoterapi/samtalebehandling
- Gerne erfaring med at yde supervision
- Lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde med læger, plejepersonale, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og lægesekretærer
Hvad kan vi tilbyde?
- Et stærkt fagligt fundament. Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion, der indebærer at du deltager i den 5 dages undervisning, som medarbejderne på afsnittene modtager i kognitiv adfærdsterapi. Du bliver med andre ord klædt godt på til opgaven.
- Udvikling og faglig sparring. Du får tæt kollegial kontakt med psykologer på vores andre døgnafsnit. Derudover indgår du i faglig sparring og supervision som en del af den daglige tilrettelæggelse af arbejdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen følger gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse d. 1. 12. 2023
Du finder os på brøndbyøstervej 160, Brøndby 2605.
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information vedrørende stillingen kan du kontakte:
chefpsykolog Birgitte Bechgaard
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket på siden senest den 20.10 23. Ansættelsessamtaler vil fortløbende finde sted.
Om Psykiatrisk Center Glostrup
På Psykiatrisk Center Glostrup varetager døgnafsnittene den akutte behandlingsindsats for patienter med psykotiske tilstande og/eller alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade m.v. samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning. Ofte udskrives patienterne fra døgnafsnittene til ambulant behandling i hospitalsregi.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i psykiatrien
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924208