Er du passioneret omkring kvalitetssikring af eksisterende systemer og processer, projektledelse samt systematisk udvikling af processer? Ønsker du samtidig at være med til at skabe og implementere løsninger, der sikrer kvalitet og compliance inden for det specialpædagogiske område? Så er du måske den kvalitetssikringskonsulent, som vi søger til vores Compliance og Kvalitetsudviklingsteam i Habitus.
Som kvalitetssikringskonsulent hos os får du en nøgleposition i at udvikle og lede projekter, der både sikrer høj kvalitet og overholdelse af lovgivning i vores indsats omkring borgerne på vores bo- og dagtilbud. Du bliver en del af et lille og kompetent team, der sammen udvikler og implementerer effektive koncepter og systemer, som understøtter kvaliteten i praksis. Samtidig er du ansvarlig for at sikre, at arbejdet lever op til gældende lovgivning og de forventninger, som tilsynene stiller inden for det specialiserede pædagogiske område.
I rollen bliver du eksperten i at udvikle og implementere systemer, læringspakker, kvalitetssikrings- og compliance tiltag samt workflows, der skaber reel værdi i praksis. I det tætte samarbejde med teamet vil du løbende få indsigt og viden i organisationens praksis, så du kan sikre, at tiltagene opnår den ønskede effekt.
Dine ansvarsområder er bl.a.:
- Kvalitetssikring: Sikre, at de processer, som ejes af Compliance & Kvalitetsudvikling, virker i praksis. Når et koncept ikke virker, skal du kunne afdække årsagerne og lægge en plan for, hvordan det kan rettes, samt eksekvere på denne plan.
- Konceptudvikling: Identificere og udvikle forbedrings- eller forandringsbehov. Du skal kunne afdække den nuværende praksis og føre dialog med relevante samarbejdspartnere for at finde den bedste løsning og lægge en plan for processen.
- Projektledelse: Udvikling af procesplaner, tidsplanlægning, ressourceallokering og overvågning af processen. Du vil skulle koordinere mellem afdelinger, drift og eksterne samarbejdspartnere og udarbejde politikker og procedurer, der understøtter arbejdet. Derudover skal du kunne varetage opgaver på flere niveauer. I tilfælde skal du løbe med projekter på egen hånd fra start til slut, mens du i andre tilfælde får en mindre rolle i samarbejdet med dine kolleger i Compliance & Kvalitetsudvikling.
Hvad forventer vi af dig?
- Du har enten en relevant uddannelse eller erfaring, der har givet dig den rette værktøjskasse og forståelse for arbejdet med kvalitetssikring og -processer.
- Du lever og ånder for kvalitetssikring i praksis og har erfaring med at arbejde med forskellige greb i fagligheden.
- Du er en skarp projektleder med erfaring i at arbejde med planer på en sådan måde, at du og dine projekter når i mål.
- Du har en solid forståelse for, hvordan tiltag skal udformes og implementeres i en større organisation for at sikre, at de forankres i den enkelte praksis.
- Du kan arbejde med både små og store projekter på forskellige niveauer – både som ansvarlig for hele processen og som sparringspartner for dine kolleger.
- Erfaring fra det sociale omsorgsområde, især botilbud, er en fordel, men ikke et krav.
Om os i Habitus
Habitus tilbyder bo –og dagtilbud, der sætter den enkelte borger i centrum.
Vores mål at forbedre livskvaliteten for vores borgere. Vi tror på, at alle borgere gør deres bedste, og vi arbejder med fokus på både borgerens funktionsevne og potentiale for udvikling. Det betyder, at vores metodevalg – en struktureret pædagogik - tilpasses til den enkelte borger, og pædagogiske, neuropsykologiske og sundhedsfaglige tilgange drøftes og udvikles løbende i takt med borgerens behov og udvikling.
Du bliver en del af Habitus’ centrale supportenhed, hvor vi pt. er 45 specialister, der supporterer vores mere end 1.000 kollegaer på vores bo- og dagtilbud. Vi er en virksomhed i udvikling og vækst, og det skaber også gode udviklingsmuligheder for vores medarbejdere.
Information og ansøgning
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Ansøgning og CV sendes via linket.
Der vil løbende afholdes samtaler, og stillingsopslaget vil derfor tages ned, når det rette match er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Compliance & Kvalitet, Pernille Sandgaard Timmermann, på tlf. 2525 7737.
Ønsker du at vide mere om os i Habitus, så kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f14b6e86)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HabitusHuset Compliance og Kvalitetsudvikling, Ringager, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/85ba1b26-2d9a-496c-bb28-50f27a0dc25f