Flere vil renovere bad, men nu strammes reglerne for, hvad du selv må udføre

Foto: PR
dato

Flere vil renovere badeværelset, men en stor del af arbejdet skal ordnes af autoriserede professionelle, og dem er der blevet rift om i takt med, at der igen kommer nye normer og regler, fortæller VVS-installatør i Brøndby, Christina Warburg. 

I løbet af det seneste år er andelen af danskere, der har planer om at renovere enten køkken eller bad, steget 16 procent. Det viser tal fra Voxmeters Konjunkturrapport i juni 2024. Men stor del af opgaverne med badeværelsesrenovering skal lovmæssigt udføres af professionelle håndværkere, og samtidig er der nye asbestregler og vandnormer på vej. Den cocktail giver stor efterspørgsel på de autoriserede VVS-installatører i Brøndby.

– Det kan være udfordrende for husejere at følge med i ændringerne af de mange love og regler. Samtidig skal flere håndværkere nu skal have særlig autorisation for at udføre deres opgaver. Som konsekvens deraf har vi ikke kun travlt med at opnå de nødvendige godkendelser, men vi oplever også en øget efterspørgsel efter vores arbejdskraft, siger Christina Warburg, der er direktør ved Bedre Bad Brøndby – Warburg VVS & Kloak Ekspres ApS.

Rift om autoriserede håndværkere

Vil man i gang med selv at renovere badeværelse, skal man blandt andet holde styr på Byggeloven, Bygningsreglementet, El-sikkerhedsloven og adskillige andre bekendtgørelser, og badeværelset er dermed et af de mest komplicerede rum at renovere. Samtidig involverer en badeværelsesrenovering også mange forskellige faggrupper af håndværkere. 

Det er for mange forbrugere for stor en mundfuld at holde styr på både regler og håndværkere, men oveni det er det faktisk også forbrugerens ansvar, at opgaverne udføres efter alle reglerne – også selvom opgaverne lægges hos professionelle håndværkere. Det er med til også at øge efterspørgslen på autoriserede vådrumseksperter, der kan styre slagets gang.  

– Langt de fleste kunder lader os tage styringen fra begyndelsen, da det giver dem en ekstra tryghed. Husejere kan let selv miste overblikket over processerne, hvilket kan skabe problemer, hvis håndværkerne kommer i forkert rækkefølge eller tidsplanen ikke holder, forklarer Christina Warburg.

Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.