SALGSCHEF (For Danmark & Sverige)
Der bliver i de kommende år flere ældre, og der vil blive stillet større krav til hjælpemidlerne til både de ældre og handicappede. Med et program af højkvalitetsprodukter, specielt inden for bad- og toiletbrug, er HMN i en god position til at udbygge sin andel af dette vækstmarked.
Til at hjælpe os med dette søger vi en selvstændig og struktureret salgschef.
Du tilbydes:
En stilling i en af hjælpemiddelbranchens ældste virksomheder. Vi fremstillede vores første produkt i 1934 og fortsætter med at udvikle os. Vores produkter ligger alle i det højeste kvalitetsniveau med stor genbrugs værdi og med stor bruger-/hjælper venlighed. Prioriteten er at lave produkter, der holder længe, kan genbruges og samtidig hjælper mennesker med behov for hjælp inden for hygiejne hjælpemidler.
- Se mere om virksomheden og produkter på www.hmn.dk
Dine arbejdsopgaver:
Som salgschef får du det overordnede ansvar for udviklingen af salget i Danmark samt Sverige. Du vil få ansvaret for 2 salgskonsulenter, 1 salgsassistent samt marketingkoordinator. Din kundekontakt vil være til kommuner og regioner.
Overordnet ansvar for salget af hjælpemidler (herunder udarbejdelse af udbud).
Medvirken til udvikling af hjælpemidler samt udvikling af nye produkter.
Planlægge og arrangere messer.
Holde virtuelle og fysiske kundemøder og produktdemonstrationer sammen med vores salgskonsulenter.
Udarbejde marketingplaner til både Danmark og Sverige.
Der er anslået 20-30 rejsedage pr. år (varierer efter behov). Du refererer til vores administrerende direktør. Arbejdsstedet er HMN a/s, Midtager 22, 2605 Brøndby.
Dine kvalifikationer:
Det forventes, at du har ledelseserfaring fra tilsvarende stilling. Vi ser gerne, at du har branchekendskab, men det er ikke et krav. Du har en handels-/salgsbaseret baggrund, og du har generelt en god teknisk indsigt og kan sætte dig hurtigt ind i vores produktsortiment.
Ambitiøs, troværdig og tillidsvækkende.
Meget udadvendt og serviceminded.
Du kan kommunikere de fordele, vores produkter giver på en klar og entydig måde.
Arbejder struktureret og målrettet, både salgsmæssigt og administrativt.
Er dynamisk og evner at have mange aktiviteter i gang samtidigt.
Fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
Engelsk på højt niveau i skrift og tale er et krav.
Kørekort til alm. bil er et krav.
Send venligst:
Ansøgning samt C.V.
Mærk ansøgningen ”Salgschef” og mail den til: info2@hmn.dk
(NB! Send venligst IKKE en ansøgning igennem LinkedIn, Please do not apply via LinkedIn)
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
HMN a/s
Midtager 22, 2605 Brøndby, www.hmn.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
HMN A/S, Midtager, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e6ca62e6-66f0-4431-80f7-6918c76611ff