Der har allerede været flere alvorlige situationer ved strandene i år, hvor badegæster er kommet i nød bl.a. pga. revlehuller og fralandsvind. Alene i sidste uge reddede livredderne ni personer ud af revlehuller, og fire personer på SUP måtte hjælpes i land, da de blev overraskede af fralandsvind. Det får livredderne til at gå ud med information om, hvordan man skal reagere, hvis man ser personer i vandet, som er i nød.
Revlehuller og fralandsvind skaber fortsat udfordringer for badegæster på strandene, og i sidste uge var livredderne flere gange i aktion for at hjælpe badegæster tilbage på land. Et badedyr, som var drevet til havs, satte også en stor redningsaktion i gang med helikopter, da strandgæster slog alarm om, at der var set to børn på badedyret. Heldigvis viste det sig, at der ikke havde været personer på badedyret, og aktionen kunne afblæses.
- Vinden overrasker fortsat badegæsterne, som kan have svært ved at vurdere, hvor kraftig den faktisk er, bare man kommer et lille stykke ud fra kysten. Især på SUP eller på oppustelige badedyr og madrasser, kan det gå meget hurtigt med at drive ud. Det kan derfor hurtigt udvikle sig til en farlig situation, særligt hvis man falder i vandet og ikke har rednings- eller svømmevest på, som kan holde én oven vandet. Hold derfor altid oppusteligt badeudstyr på land i fralandsvind, og hvis dit badedyr driver til havs, så informer politiet på 1-1-4, så der ikke bliver iværksat en unødig redningsaktion, siger Anders Hammer, uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.
Slå alarm og bliv på land, hvis du ser en person i nød
Ser du en person, der er i vanskeligheder i vandet, skal du straks alarmere livredderne på stranden, lyder opfordringen:
- Det er en helt naturlig reaktion, at man vil kaste sig i vandet for at komme personen til undsætning. Men man kan ende med at bringe sig selv i fare – og så er der pludselig to personer, som potentielt risikerer at drukne. Hvis man ikke har de rette forudsætninger for at træde til, så skal man blive på land og slå alarm til livredderne. Er der ikke livreddere i nærheden, og du vurderer, at det er alvorligt, skal du altid ringe 1-1-2, fortæller Anders Hammer og fortsætter:
- Selvom man er en god svømmer, kan man selv komme i problemer, og det kræver særlige kvalifikationer at redde personer i vand. Det kan være utrolig svært at se en person i problemer, uden at træde til, men man skal overlade det til de professionelle. Men du kan sagtens gøre noget fra land ved at bruge ”tal-ræk-kast”-remsen. Er personen fx fanget i et revlehul, kan du råbe til personen, at han eller hun skal lade sig drive med ud og svømme langs stranden, når strømmen aftager, og derefter søge ind mod land. Hvis personen er tæt på land, eller hvis ulykken er sket i en havn, kan du række en lang genstand ud, fx en bådshage, som personen kan gribe fat i. Er der en redningskrans i nærheden eller et andet flydemiddel, kan du kaste det ud til personen som hjælp til at holde sig oppe, siger Anders Hammer.
Sådan redder du en person i nød (tal – ræk – kast):
· Tal beroligende og diriger den nødstedte
Tal gerne beroligende til personen i nød, hvis vedkommende er ved bevidsthed og tæt på land. I nogle tilfælde kan du måske give personen råd eller få vedkommende til at svømme hen til dig ved blot at kommunikere beroligende med ord, øjenkontakt og kropssprog.
· Ræk en gren, parasol, bådshage el.lign.
Er personen ved bevidsthed, kan du måske række vedkommende noget langt, fx en gren, trøje, parasol, bådshage, åre, pagaj el.lign., og trække personen ind. Men giv slip på det, du rækker ud, hvis du selv er i fare for at blive trukket i vandet.
· Kast en redningskrans, bold el.lign.
Er personen for langt væk til, at du kan række noget til vedkommende, kan du i stedet kaste en genstand, som kan flyde og/eller trække den nødstedte ind. Det kan fx være en redningskrans med line.
Vurderer du, at situationen er alvorlig, skal du straks alarmere 1-1-2.
Læs mere på www.respektforvand.dk.
TrygFonden Kystlivredning
– aktionstal fra uge 31 (den 29. juli – 4. august 2024)
Livredderne udfører fire typer indsatser på strandene:
· Livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.
· Førstehjælpsaktioner, fx snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.
· Forebyggende indsatser, hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der fx har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.
· Oplysende indsatser, hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om fx de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.
Landsdækkende: 7 livreddende aktioner, 319 førstehjælpsaktioner, 559 forebyggende aktioner, 9.803 oplysende indsatser
Hovedstaden: 1 livreddende aktion, 31 førstehjælpsaktioner, 145 forebyggende aktioner, 1.620 oplysende indsatser
- Islands Brygge: 0 livreddende aktioner, 16 førstehjælpsaktioner, 48 forebyggende aktioner og 254 oplysende indsatser
- Fisketorvet: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 27 forebyggende aktioner og 105 oplysende indsatser
- Vallensbæk: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 12 forebyggende aktioner og 313 oplysende indsatser
- Brøndby: 1 livreddende aktion, 6 førstehjælpsaktioner, 10 forebyggende aktioner og 373 oplysende indsatser
- Ishøj: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 26 forebyggende aktioner og 446 oplysende indsatser
- Hundige: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 22 forebyggende aktioner og 129 oplysende indsatser